Til minde om Jens Sørensen
Det er med stor vemod at kunne fortælle, at Jens Sørensen er afgået ved døden.
Jens blev kun 63 år.
Han voksede op på Genforeningspladsen ved BK Union og gik på Grøndalsvængets Skole. I en tidlig alder blev han medlem af BK Union og spillede her i mange år som ungdomsspiller. Som voksen var Jens en habil 2. og 3.-holds spiller, og han var ofte meget glad for “3. halvleg”.
På vegne af bestyrelsesmedlem udtaler Frank Hammerum:
Mit kendskab til Jens er, at han var et dejligt menneske, som man altid kunne få en sludder med om alt og ingenting.
Jens var i perioder meget engageret på tilskuerpladserne, når UNIONs førstehold spillede. Han var heller ikke bange for at sige sin mening om holdet, hvis de ikke lige spillede, som han forventede.
Jens vil blive savnet.
Ære være hans minde.