I anledning af Boldklubben Unions 125 års jubilæum den 15. august 2025

En særlig snak med en af klubbens store ikoner, denne gang Paul Lennholm.

Denne gang har jeg bedt Paul Lennholm om at komme til en lille snak omkring hans lange virke i Union.

Paul blev født den 29. oktober 1947 og boede kort efter sin fødsel på Ørnevej 73, hvor han boede lige indtil han flyttede hjemmefra. Han startede derfor på Frederikssundsvejen skole, hvor han blandt andet blev skolekammerat med Henrik Danielsen, som jeg fortalte om i det første portræt.

Det var da også Henrik, der fik Paul til at starte med fodbold i Union. Der mødte han flere fra nabolaget, herunder Lars Jeppesen fra Stærevej, som jo også er portræteret tidligere.

Han husker tydeligt klubbens omklædningsrum. 2 rum med 2 bade, hvor klubikonet Scheur altid sad ved indgangen og noterede, hvem der mødte op. For at komme ind på Genforeningspladsen skulle man altid huske at stå af cyklen. Ellers vankede der et gok i nødden af vagterne, Kruse og Mogens Nielsen, for cykling var dengang fuldstændig forbudt, for der kom jo mange besøgende, blandt andet til ishuset, der hvor ATK i dag har klubhus og café.

Til forskel fra i dag var der tvunget bad efter hver træning og kamp. Hvis man havde glemt håndklædet hjemme kunne man altid låne et af Scheur. Og så solgte han sodavand, men ingen slik.

Paul husker, at han startede på lagkageholdet med træning på Bellahøjmarken, indtil der kom dyrskue. Så stoppede alt men grise og kør blev stillet op, og helt stoppede det, da Bella Centrets messehandler blev bygget, der hvor GrønsdalsCentret ligger i dag. Så fik man træningsbane på Brandmarken, Cirkuspladsen i dag. Det betød, at man allerede den gang skulle over Hulgårdsvej – uha.

Paul og de øvrige ungdomshold fik aldrig lov til at spille på ”opvisningsbanen” på Genforenings Pladsen. Det var forbeholdt 1. og 2. holdet og fremmede klubber, fx Stefan, der i mange år spillede deres hjemmekampe på Genf. Pladsen.

Den gang var ungdomstrænerne Ballo og Boldt, der var 2 11-mandshold i hver 2 årgange, lilleput, drenge, junior og ynglinge. Ikke som i dag, hvor man opdeles i hold hvert år og der var naturligvis heller ikke nogen piger.

Turneringsformen var meget enkel: !0 hold i hver række – 9 kampe i foråret og 9 kampe i efteråret.

Vintertræning var på Frederikssundsvejen skole i en gymnastiksal, hvor plinten blev brugt som mål. Det var primitivt, men fungerede.

Paul blev rykket op som senior og spillede i starten på 2. holdet, mens hans gode ven Lars straks kom på 1. holdet, men Lars havde også skæg! Paul kom dog hurtigt på 1. holdet, og spillede samme position, venstre back i 13 år og fik den daværende klubrekord med 224 kamp, nul mål og kun sjældent over midten. Han var stabil! Han fik ikke mange skader, men dog en muskelskade i højre ben grundet et af de berømte huller på Fælleden. Derfor kan Paul ikke rigtig skyde til bolden i dag.

Bengt Ole var på målet og ellers husker Paul bedst Flemming Tegner, Steen Møller, Sten og Jan Soelberg, Keld Walting, Henry Eugen og Tage Mikkelsen, men der var mange gode spillere den gang. Bedste træner mener han var Kurt Husfelt.

Paul kom tidligt ind i frivilligt arbejde. Sammen med Lars blev han ungdomstræner i midten af 60-erne. Det var ikke nogen udpræget succes. Jan Soelberg blev en habil spiller, men undertegnede Henrik Ravnild fik intet ud af deres bestræbelser, og det ses jo fortsat tydeligt på banen.

Paul var fra 1967 og i mange år i klubbens spilleudvalg og dermed bestyrelsen, der jo rent faktisk udtog de spillere, der skulle på klubbens 1. hold. Det var blandt andet sammen med Kofoed og Per Zaber. Ikke overraskende, at Paul fik så mange kampe!

Siden blev det frivillig med gammelmandsafdelingen, og der er Paul fortsat den bestemmende herre, når +60-holdet skal sættes. Der er han dog ikke altid i startopstillingen.

Det har betydet, at Paul er tildelt klubbens ærestegn som æresmedlem og en DBU-sølvnål for lang og tro tjeneste.

Paul har også haft tid til frivilligt arbejde i tennisklubben ATK, hvor han siden 1967 sad i spilleudvalget med Ole Thor, Ole Juhl, Palle Bolgers, Margit og Charlotte. Der blev det dog ikke til nogen 1. holdskampe, men Paul spiller forsat en habil slicet bag- og forhånd.

Paul har også haft tid til at arbejde. Han er udlært tømrer og siden 1977 fik han fast arbejde på det Kongelige Teater. Det er nu aflyst af en fortjent pensionisttilværelse sammen med hans dejlige hustru Lisa og deres fantastiske hund, børn og børnebørn.

Paul er og har altid været en rigtig Union.