FORTIDSMINDER I ANLEDNING AF BOLDKLUBBEN UNIONs 125 ÅRS JUBILÆUM (1)

FORTIDSMINDER I ANLEDNING AF BOLDKLUBBEN UNIONs 125 ÅRS JUBILÆUM

Fortalt til Henrik Ravnild, formand for UNIONs venner.

Denne gang har jeg taget fat i en af klubbens gamle legender, nuværende spiller på klubbens +65 og fortsat engageret i UNIONs venner som klubbens kasserer, nemlig LARS JEPPESEN:

Lars blev født den 26. januar 1947, og er således 78 år gammel. Han blev meldt ind i UNION som 10-årig i 1957, hvor der ikke var tænkt på mange af klubbens nuværende medlemmer.

Lars startede faktisk allerede som 8-årig i fælledklubben ØB, da en af hans legekammeraters far var træner i den klub. Lars boede på Stærevej, hvor der var rigtig mange børn i den alder, og en af hans kammerater var Paul Larsen, nu Lenholm, der boede på Ørnevej, og da han begyndte at spille i UNION skiftede Lars også til klubben på Genforeningspladsen. Det var meget tættere på end Fælleden og rigtig mange af kvarterets børn på Stærevej, Ørnevej, Nattergalevej og Frederikssundsvej spillede i UNION.

Der var ikke mange faciliteter i klubbens lille klubhus. Det var primært til omklædning i 2 rum med 2 bade. En ældre klubmand, Scheuer, var fulgt med klubben, da den flyttede fra Fælleden til Genforeningspladsen. Han var enkemand, boede på Frederikssundsvej og gik hver eftermiddag af Stærevej over til klubben og sad der resten af dagen, indtil de sidste spillere var færdige med omklædning.

Han sad i det første gitterbur og hjalp spillerne med at skifte korkknopper på fodboldstøvlerne, hjalp med salve og plaster ved uheld og også en smule massage. Det var helt almindeligt den gang, men gik nok ikke i dag! Han sørgede også for, at alle spillere gik i bad både efter træning og kamp.

I starten havde vi en ældre træner, som vi kaldte Baloo. Han boede på Sangfuglestien og trænede ungdomshold. Både Scheuer og Baloo viede hele deres liv til UNION og sørgede for, at vi hvert år kom på sommerlejr i Jels i Sønderjylland, hvor vi altid var i 14 dage. Det var stort for os fra stenbroen!

Det hændte også, at vi var hjemme hos dem og spillede ”hjerterfri”. Vi var altid 3-4 drenge, når vi besøgte dem i hjemmet.

Vi trænede dengang på Ballahøjmarken, hvor vi havde 2 baner, der hvor GrøndalsCentret ligger i dag. Der kunne vi træne selv om der var dyrskue på Marken, men det stoppede, da man opførte Bella Centret som messehaller. Så fik vi en dårlig græsbane på Brandmarken, der hvor der i dag er Cirkus og Politistation. I en periode kunne vi også træne midt på Bellahøjmarken, hvor der var en ”ridebanering”, men på tværs løb en offentlig grussti. Jo det var tider!

Som små, lilleputter, drenge, juniorer og ynglinge var vi 2-3 hold i hver årgang og spillede altid 11-mandsbold. Der var ikke tænkt på piger som fodboldspillere.

Lars spillede i starten centerforward som spydspids. Svært at forstå i dag. Han blev topscorer både som junior- og ynglingespiller. Trænede 2 gange om ugen og spillede kampe om søndagen. Som ynglinge havde vi Svend Boldt som træner. Han var lidt yngre end Scheuer og Baloo, og havde selv spillet på 1. holdet. Han blev senere klubbens formand i rigtig mange år. Han var god til at holde sammen på spillerne, hvor Lars navnlig husker Carl Nielsen og Ejner Jensen.

Lars husker ellers primært trænerne Svend Sørensen, Schandorff, Preben Neilsen og ikke mindst Kurt Huusfeldt, der var træner for talentholdet i 1964, hvor vi spillede mod Viking på Bornhold og for første og eneste gang var på Tipskuponen som kamp nr. 11. En af de andre kampe var mod Vordingborg med Morten Olsen på holdet. Disse kampe var arrangeret af DBU, da der i sommerferien ikke var andre kampe til tipskuponen.

Som 17-årig rykkede Lars op som seniorspiller og kom hurtigt på 1.holdet, nu ikke som forward men som højre halfback, da der på holdet var en meget målfarlig spiller i form af Tage Mikkelsen, som opnåede kampe på udvalgte hold. Lars nåede i alt 204 kampe på 1. holdet inden han overgik til oldboysholdet, hvor han den dag i dag spiller på klubbens +65 hold.

Lars var uddannet revisor og derfor blev han naturligt klubbens kasserer i rigtig mange år, inden han overgik til hovedforeningen: UNIONS VENNER, hvor han fortsat er klubbens revisor, og ikke har tænkt sig at gå på pension foreløbig.

Og så er Lars naturligvis æresmedlem af klubben.

Se det var en rigtig UNION-historie.

Fortalt af Lars og journalistisk bearbejdet af Henrik Ravnild