Menu

Vi har fået vokseværk: Ansættelse af pigekoordinator

image
Julius Struve
08. februar 2021 kl. 12:05
BK Union kommer styrket ud af transfermarkedet med ansættelsen af pigekoordinator.

I BK Union byder vi nu vores nye kollega, Helena Flindt Pedersen, velkommen i stillingen som pigekoordinator.

 

Helena studerer Leisure Management, hvor hun er i gang med at dygtiggøre sig særligt indenfor sports- og eventmanagement.

 

Hun har en stærk faglig baggrund som tidligere DBU praktikant, elite-fodboldspiller og pigetræner i flere forskellige foreninger. I samarbejde med alle de engagerede trænere i pigeafdelingen vil Helena arbejde for at skabe rammerne for at flere piger får lyst til at spille fodbold i BK Union.

 

Helena udtaler om sin nye stilling:

 

'Mit hjerte brænder for pigefodbold, og jeg ved hvor svært det kan være at få løftet pigefodbolden uden den rette opbakning fra klubbens side. BK Union viser netop den opbakning, som pigeafdelingen har brug for, og jeg glæder mig til i samarbejde med klubbens engagerede trænere, at få bragt pigefodbolden op på et helt nyt niveau, så vi kan få endnu flere piger til klubben."

 

Byd godt velkommen til vores nye kollega, når du ser hende i klubben.