Menu

Låge 23: Fra strandfodbold i Brasilien til Genforeningspladsen

image Paulo Fernando som barn i Brasilien
23. december 2020 kl. 16:41
Paulo Fernando har været vidt omkring, men det startede på stranden i Brasilien

Hvad er din tilknytning til BK Union?

Jeg har de seneste 4-5 år spillet hos Unions 1. hold og her har jeg nu nogle fantastiske venner, som jeg ikke ville bytte for noget andet. Af tilknytning var der ikke rigtig noget af tidligere, men jeg er enormt glad for det valg jeg træf dengang og jeg kan kun anbefale andre om at gøre det samme.

Hvornår startede du med at spille fodbold og hvorhenne?

Jeg startede med at spille strandfodbold på de brasilianske strande og de mindre trafikerede veje, da fodboldbanen kun var åbent til offentligheden om lørdagen. Det var ikke nok for mit fodboldhjerte, hvilket resulterede i, at jeg senere startede til fodbold, men ikke som markspiller men som målmand.

Hurtigt fandt man dog ud af at det i hvert fald ikke var noget naturtalent der rendte rundt der.

Har du en klub med en særlig plads i dit hjerte og hvorfor?

Jeg har flere gode oplevelser over mine 34 år, alt fra serie 1 til 1. divisionsfodbold og nu også oldboys. Hvert hold har kunnet bidrage til gode og uforglemmelige oplevelser på både godt og ondt.

Hvad er din største oplevelse fra din tid i den klub?

De største oplevelser har da helt sikkert været, de forskellige oprykninger man har deltaget i og fejret med sine venner.

Er der nogen resultater i klubbens historie, som du vil fremhæve?

Oprykningen med Union til DS efter nogle år hvor vi var lige ved og næsten. Det var en god fest og selvfølgelig også et godt resultat!


Følger du stadig klubben?

Ja det kommer aldrig til at ændre sig!

Er der nogen i klubben, som du vil sende en julehilsen til?

Jeg vil sende en speciel hilsen til Den Røde Hær og ønske dem alle en glædelig jul og et godt nytår, de skal have en stor tak for at følge os i tykt og tyndt, støtte os i op og nedture. Pas godt på jer selv derude og vi ses forhåbentlig igen i 2021.