BK Union lancerer magisk fodboldeventyr for piger

I et stærkt samarbejde har UEFA og Disney skabt et unikt og magisk fodboldunivers for piger i alderen 5-8 år. Konceptet hedder Playmakers og præsenterer en ny og eventyrlig tilgang til fodboldspillet, hvor kombinationen af historiefortælling og legende fodboldøvelser danner udgangspunktet. Fodboldprojektet kickstartes allerede fra onsdag den 28. april 2021.
Træningssessionerne kommer til at foregå hos Boldklubben Union 8 onsdage med start den 28. april kl. 16-30-18.00. Det er gratis at deltage, og det kræver ikke tidligere erfaring at være med.
Playmakers er en hidtil uset sportsoplevelse for piger, hvor bevægelse, teamwork og fantasi er i forgrunden. Alle 8 træningssessioner ved første afvikling forår 2021 følger historien om Disney-hittet Frost 2. Pigerne vil opleve et spændende, sjovt og mangesidet Disney-eventyr i lokale og trygge rammer sammen med dygtige og engagerede undervisere, trænere og vejledere. Forhåbentligt vil Playmakers samtidigt kunne facilitere fællesskaber på tværs af familier, venner og miljøer, og give anledning til et mere aktivt fritidsliv med en masse magiske øjeblikke med fodbold.
Læs mere på: www.dbu.dk/UEFAPlaymakers
- ud af 8 afviklinger starter
ONSDAG DEN 28. APRIL
Træningstid: onsdag kl. 16.30-18.00
Boldklubben Union
Genforeningspladsen 53, 2400 København NV
Kontakt: Natasha Thomsen, tlf: 40 62 26 05 eller mail: natasha_thomsen7@yahoo.dk