Love for Boldklubben Union

 

§ 1: Navn og formål
1.01 Boldklubben Union er stiftet den 2. juli 1900 af unge mænd fra NKU “Nordvestkvarterets Kristlige Ungdomsforening” med det formål at skabe interesse og kendskab til fodbold. Boldklubben Union er beliggende på adressen, Genforeningspladsen 53, 2400 København NV.
§ 2: Medlemmer
2.01 Klubben optager såvel aktive som passive medlemmer.
2.02 Bestyrelsen kan udelukke et medlem, når den finder grund hertil. Det udelukkede medlem kan anke kendelsen på førstkommende generalforsamling.
2.03 Alle medlemmer af UNIONS VENNER er passive medlemmer, idet UNIONS VENNERS love påbyder at støtte Union bedst muligt.
2.04 Kontingent fastsættes hvert år på den ordinære generalforsamling.
§ 3: Ordinær generalforsamling
3.01 Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed i alle anliggender. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt inden udgangen af februar måned. Indkaldelse med angivelse af dagsorden og indkomne forslag skal finde sted med 2 ugers varsel ved opslag i klubben samt via klubbens hjemmeside.
3.02 Stemmeret på generalforsamlingen har aktive medlemmer over 18 år, som ikke er i kontingentrestance. Passive medlemmer samt forældre til medlemmer under 18 år har taleret.
3.03 På den ordinære generalforsamling behandles følgende:

  1. Valg af dirigent.
  2. Formandens beretning.
  3. Forlæggelse af regnskab.
  4. Behandling af indkomne forslag.
  5. Fastlæggelse af kontingent.
  6. Valg af bestyrelse i henhold til § 5.
  7. Valg af revisor i henhold til
3.04 På generalforsamlingen afgøres alle sager ved almindelig stemmeflertal (over halvdelen), dog kræves til udelukkelsen af et medlem eller ændringer af disse vedtægter mindst 2/3 af de afgivne gyldige stemmer for forslaget. Skriftlig afstemning kan foretages – efter ønske fra et medlem.
3.05 Forslag – der ønskes behandlet på generalforsamlingen – skal være formanden i hænde senest 8 dage før.
3.06 Intet medlem har ret til at afgive stemme uden personlig nærværelse, ligesom intet fraværende medlem kan vælges, uden at der foreligger en skriftlig sanktion til dirigenten.
§ 4: Ekstraordinær generalforsamling
4.01 Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når flertallet i bestyrelsen finder det fornødent, eller når mindst 1/4 af foreningens aktive medlemmer stiller skriftligt krav herom, med forslag til dagsorden. Den ekstraordinære generalforsamling skal indvarsles i lighed med den ordinære generalforsamling og afholdes senest 6 uger efter krav herom.
§ 5: Bestyrelsen
5.01 Klubben ledes af en bestyrelse som består af:

  • Formand
  • Kasserer (som samtidig er næstformand)
  • Seniorformand
  • Ungdomsformand
  • Marketingsansvarlig
  • Klubhusansvarlig
  • Repræsentant fra ungdomsafdelingen
5.02 Bestyrelsen vælges på den årlige generalforsamling for 2 år ad gangen, dog således at ungdomsformanden samt hans suppleant og repræsentanten fra ungdomsafdelingen vælges af ungdomslederne. Disse valg skal godkendes af generalforsamlingen.
5.03 I lige år vælges Formand, Seniorformand, Marketingsansvarlig og repræsentant fra ungdomsafdelingen. For alle medlemmer af bestyrelsen, med undtagelse af formand, vælges én personlig suppleant.
5.04 Efter valget af suppleanterne vælges 2 revisorer samt 1 revisorsuppleant for 1 år ad gangen. Revisorerne, som ikke må være medlemmer af bestyrelsen, har til enhver tid ret til at se regnskaberne og den kontante beholdning.
5.05 I tilfælde af stemmelighed i bestyrelsen har formanden den afgørende stemme.
5.06 Såfremt et bestyrelsesmedlem fratræder i utide, indtræder den på generalforsamlingen valgte suppleant. I tilfælde af at formanden fratræder i utide, overtager næstformanden posten og næstformandens suppleant indtræder i bestyrelsen. Begge dele indtil førstkommende generalforsamling.
5.07 Alle vigtige begivenheder i klubben skal indføres i en forhandlingsprotokol, som skal foreligge ajour ved hvert bestyrelsesmøde og ved generalforsamlingen til medlemmernes gennemsyn.
5.08 Bestyrelsen har ret til at tildele et medlem klubbens hæderstegn, mens generalforsamlingen udnævner æresmedlemmer.
5.09 Klubbens renommé skal til enhver tid iagttages.
§ 6: Regnskab og revision
6.01 Foreningens regnskab skal udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabsskik og underskrives af hele bestyrelsen. Regnskabsåret er kalenderåret.
6.02 Bestyrelsens medlemmer og revisorerne skal til enhver tid have lejlighed til at gøre sig bekendt med foreningens bøger, dens regnskaber og korrespondance.
§ 7: Tegning og hæftelse
7.01 Klubben tegnes af formanden. Ved økonomiske dispositioner over 50.000 kroner kræves dog underskrift af formand og kasserer i foreningen. Køb, salg eller pantsætning af fast ejendom skal godkendes af generalforsamlingen. Ligeledes skal lånoptagelse på mere end 200.000 godkendes af generalforsamlingen. Der påhviler ikke klubbens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, som påhviler klubben.
§ 8: Klubbens opløsning
8.01 Bestemmelse om klubbens opløsning eller forandring af dens navn kan kun foretages på en i dette øjemed indkaldt generalforsamling.
8.02 Til stede skal være 3/4 af klubbens stemmeberettiget medlemmer, og der kræves, at 4/5 af de mødende stemmer for. Er der ikke mødt et tilstrækkeligt antal medlemmer, indkaldes på sædvanlig måde til en ny generalforsamling, hvor bestemmelsen da kan foretages uden hensyn til de mødendes antal, men med ovennævnte stemmeflertal.
8.03 På samme måde tages bestemmelse om det ved beslutningen om klubbens opløsning nødvendiggjorte salg af ejendele, afvikling af forpligtelser og anvendelse af eventuel formue, dog således at simpelt stemmeflertal er afgørende.
8.04 Denne paragraf kan kun ændres på en i dette øjemed indkaldt generalforsamling.

Hent vedtægter i PDF-format her.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*