union
Links
Klub-cms
Klub-office
LigaBold

Union-nederlag i Jægersborg

Seniornyheder
24. oktober 2011 - 09:42 af: Søren Pedersen

Union måtte tage hjem fra Jægersborg uden point, da holdet i weekenden tabte med 2-1 på et mål scoret i overtiden. Læs mere her.

Jægersborg - Bk. Union 2-1 (0-1)
0-1 Mathias "Tisse" Edelmann
1-1 Ukendt
2-1 Ukendt

Det endte uden point for Union, da de i weekenden var på visit hos DS-nedrykkerne fra Jægersborg.

Det startede ellers rigtigt godt ud for Union, og holdet styrede kampens gang i de første 45 minutter. Midt i halvlegen blev det også til 1-0 for gæsterne, da Mathias Edelmann opsnappede en for kort tilbagelægning og lobbede bolden over Jægersborgs keeper, der blev fanget alt for langt ude af sit mål.

Selvom der stod Union på begivenhederne, så lykkedes det aldrig for alvor at få tilspillet sig de helt åbne chancer, mens hjemmeholdet fra Jægersborg var farlige i flere situationer, hvor holdet ramte overliggeren og også brændte en friløber.

Efter pausen blev det mere lige, men Union burde og skulle have lukket kampen, da Karsten Marjø blev sendt helt alene igennem. Desværre for de rød-hvide Union-spillere, så brændte Marjø den store mulighed.

Som halvlegen skred frem sad Jægersborg mere og mere på tingene, mens Union-holdet faldt længere og længere tilbage på banen og overlod initiativet til hjemmeholdet.

Udligningen kom også efter et frispark, hvor en Jægersborg-spiller kom højest og headede bolden i nettet. Målet gav hjemmeholdet endnu mere tro på tingene, og flere gange brændte det efterfølgende på foran Union-målet, dog uden scoringer til følge.

Der faldt dog endnu en scoring i kampen. I overtiden hældte Jægersborg en bold ind i feltet og helt upresset kunne en Jægersborg-spiller tæmme bolden og ligge den ind i nettet bag en sagesløs Christian Hammerum.

Et ærgeligt nederlag til Union, der havde styr på kampen, men smed sejren og point på gulvet i en uskøn 2.halvleg, hvor de lange bolde blev foretrukket fremfor det polerede spil.

Lars Lembcke, Jægersborg-træner, udtalte efterfølgende til LigaBold.com.

- Union havde fortjent bedre efter en meget flot første halvleg. De sad tungt på os rent spillemæssigt. Vi havde så omvendt nogle gigant chancer som blev misbrugt på det grusomste. Vi ville gerne have styret mere i første halvleg men Union var bare for gode. Vores 2.halvleg berettiger sejren synes jeg, for her var vi meget mere offensive og vores spil hang bedre sammen ligesom Union gik flade til slut, forklarede han efter de tre point var kommet i hus.


0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar
1. herre senior
Masser af optakts-nyheder til forårets turneringskampe
Der er kun få uger t ...


2. herre senior


3. herre senior


4. herre senior


5. herre senior


Seniornyheder
Union vandt lokalopgør
Boldklubben Unions f ...
Bittert nederlag til KS
I lørdags spillede U ...
Ugens menu
Her kan du se hvad d ...


Klubnyheder
Union inviterer til reception
I anledningen af vor ...
Gulvet i kantinen
Pga. gulvet i klubbe ...
Ungdomsformandens beretning
Læs her hvad ungdoms ...