U11 til Costa Brava Cup 2011
Solen bagte ned over en perfekt fodboldbane. Spanien viste sig fra sin bedste side, da Unions U11 drenge varmede op til første kamp i Costa Brava Cup 2011. Første modstander var Karlebo.
Fra kampens start var det tydeligt, at Adam kæmpede med en knæskade, der hæmmede hans spil. Alligevel var han fra starten af klar til at kæmpe i Unions forsvar.
Efter kort tid havde Karlebo deres første farlige angreb, der afsluttedes med et farligt, fladt skud ude ved højre stolpe. Med en lynhurtig refleksredning fik Andreas i fuld længde skubbet bolden til hjørnespark.
På dette tidspunkt havde Union overtaget i kampen, og Albert P. havde flere farlige ryk mod modstanderens mål, der blev afsluttet tæt på modstanderens mål.
Adam skiftede med Mathias, der kom ind i angrebet. Han havde nogle gode træk, og på det her tidspunkt af kampen var Karlebo rystet.
Bedst som Union sad på kampen, fik Karlebo scoret på et kontraangreb, men kort tid efter afleverede Marius bolden til Albert S., der med efter et par træk scorede mellem benene på Karlebos målmænd. Union var inde i kampen igen, og stillingen var 1-1 ved pausen.
Anden halvleg var knapt gået i gang før Karlebo scorede igen. Andreas ærgrede sig, men blev opmuntret af Valdemar. Skønt med opbakning til holdkammeraterne.
I denne periode var Karlebo dominerende på banen, men Magnus og Valdemar ryddede godt op i forsvaret og holdt Union inde i kampen, og det, der slap forbi, tog Andreas sig sikkert af.
Efter en flot redning opstod der desværre klumpspil i målfeltet hos Union og ved en tilfældig chance fik de scoret til 3-1.
Da det så sortest ud for Union tog Albert S. sagen i egen hånd. Han erobrede bolden og fra midterlinjen driblede han gennem hele Karlebos forsvar, der blev efterladt som snurretoppe, inden han med et præcist spark udlignede til 3-2. Absolut dagens flotteste detalje til Costa Brava Cup.
Resten af kampen pressede Union for en udligning, men på trods af godt spil endte kampen med et ufortjent nederlag til vores drenge.
Næste kamp var mod en rumænsk modstander med det mundrette navn C.S. Apulum Alba Julia. Det viste sig hurtigt, at det var en frygtindgydende stærk modstander, der på første angreb scorede til 1-0. Det var en forsmag på, hvad der ventede i de efterfølgende 40 minutter.
Adams skade holdt ham ude af kampen, men holdet blev godt hjulpet af Marcus og Nicolai fra U9. Det viste sig at være en god idé, fordi et løbestærkt og meget fysisk spillende rumænsk hold resulterede i en del knubs for Unions spillere.
Mathias havde meget svære betingelser på toppen. Det var meget få gange, at bolden kom langt over på modstanderens banehalvdel, og da Nicolai overtog den position, fik han heller ikke mange boldberøringer.
Også Marcus kom ind og kæmpede det bedste han havde lært.
Ved halvleg var stillingen 6-0, og kun stærkt spil i forsvaret af Valdemar og Magnus, og en række resolutte indgreb og redninger fra Andreas, havde forhindret Union i at være endnu mere bagud.
På trods af at være langt bagud var det et meget tændt Unionhold, der løb på banen til anden halvleg. En god peptalk af Mikkel og Wyn havde bragt gejsten tilbage.
Marius fik fordelt boldene godt fra midten af banen, Albert S. havde held med flere driblinger og Marcus på højrefløjen havde mange gode aktioner både defensivt og offensivt, selvom den uvante store bane og modstanderne kropsstyrke gav ham hårde betingelser.
Halvlegens store spiller var Magnus, der kæmpede stærkt i forsvaret og havde flere gode ryk op af banen. De meget stærke modstandere fik kun scoret to mål i anden halvleg.
Kampen fik en uheldig afslutning, da en hårdtkæmpende Andreas måtte udgå med flækkede læber og blodet løbende ud af munden. Albert P. erstattede Andreas og gjorde det rigtigt godt de sidste minutter med en flot redning på et farligt dykkende skud ved højre stolpe.
På trods af nederlaget var det en flok glade og stolte drenge, der efter kampen fik en velfortjent is og stor ros for en flot fight og en positiv indstilling i en meget svær kamp.
Tredje kamp var mod et tyrkisk hold. Allerede underopvarmningen stod det klart, at vi stod overfor nogle særdeles disciplinerede og veltrænede drenge.
Vores drenge blev presset tilbage på banen af de fysisk stærke tyrkere, og meget af spillet foregik omkring Unions mål. Scoringen til 3-0 var meget kontroversiel, og kom efter, at bolden blev sparket ud af hænderne på Andreas. Et paralyseret Union hold, så bolden hoppe i mål.
Selvom vi var overmatchet i denne kamp, var der intet tidspunkt, hvor spillerne gav op. I forsvaret kæmpede Valdemar, Magnus og Mathias heroisk, Marius fordelte boldene på midtbanen, Albert og Albert kæmpede på fløjene og Marcus og Nicolai gjorde alt hvad de kunne på toppen.
Selvom det var en nærmes umulig opgave, gav spillerne aldrig op, men fightede flot gennem hele kampen.
I sidste kamp stod vi igen over for et rumænsk hold, og igen blev det til et stort nederlag på 7-0. Indstillingen var igen i top, og der var stor fremgang at spore i spillet. Det var tydeligt, at drengene havde lært meget af de foregående kampe, så de var på ingen måde opgivende, men kæmpede igen det bedste, de havde lært. Marius? lillebror Villads kom på banen for første gang i turneringen. Han gik totalt uimponeret ind i kampen mod de meget større modstandere.
Selvom det resultatmæssigt ikke var en imponerende indsats, lærte drengene en masse under turneringen, og sammenholdet på holdet voksede i takt med alle de oplevelser, de havde sammen i en skøn uge i Spanien.