Seniornyheder
27. juli 2011 - 15:13 af: Søren Pedersen
I sommerens første træningskamp blev det til et snævert nederlag til danmarksserieholdet fra GVI. Læs mere her.
GVI - Bk. Union 2-1 (1-1)
1-0 Ukendt
1-1 Serdal Zulfer
2-1 Ukendt
Den første træningskamp under 1.seniors nye trænerteam blev en tæt affære, hvor Union spillede lige op med DS-mandskabet fra GVI.
Union startede kampen bedst og styrede kampen det første kvarter, mens GVI kom bedre med i løbet af halvlegen, og også fik scoret til 1-0. Union kom dog godt med igen, og fik bragt balance i regnskabet inden pausen.
I 2.halvleg vippede kampen frem og tilbage, og begge hold tilspillede sig flere gode muligheder foran modstanderens mål, men det blev GVI der blev det eneste hold som formåede at score i kampens sidste 45 minutter, og dermed vandt træningskampen med 2-1.
Trods nederlaget, så var der dog stor tilfredshed hos Unions trænerteam, der endda måtte se bort fra flere spillere som fortsat er på ferie. Dog kunne Union byde på "debut" til flere nye spillere.