Seniornyheder
19. oktober 2011 - 12:42 af: Søren Pedersen
Efter en omtumlet sæson, så skete det endelig for 2.senior i weekenden. Her vandt holdet nemlig efterårets første sejr. Læs mere her,
Bk Unions 2 senior har været igennem noget af en omvæltning i efterårssæsonen, Mark Donnely blev ansat 3 uger inden sæsonstart i sommerferien, og efter en mildest talt dårlig opstart, med nederlag til blandt andet serie 3 og 4 hold, skulle der gå hele 11 kampe før de første 3 point kunne sættes på kontoen.
Det har været lige ved og næsten flere gange, mange smalle nederlag og enkelte store, har været opskriften på en dårlig sæson for 2 senior, og da Mark Donnely tog sit tøj og gik efter 3 turneringskampe, var drengene på 2 senior selv ude og finde en afløser og det blev Mikkel Kielberg der fik hvervet som træner. Kielberg har gjort alt, hvad der stod i hans magt for at begynde at skrabe point sammen, men der skulle en udenlandsrejse til før der kom point på kontoen.
Træneren valgte at tage en uge til Marokko for at anmelde golfbaner, og i mens skulle vi spille 2 kampe, der blev lagt ud med flot fight i en noget kedelig fodboldkamp mod frem, der sluttede 1-1 og første point kom på kontoen, dejligt at få slettet det flotte nul i tabellen.
Vendepunktet kom i lørdagens kamp mod VLI, de havde ligeledes kun skrabet et point sammen, så nu skulle første sejr komme i hus, igen blev kampen ret ensidig Union producerer de største chancer, og gæsterne er farlige på kontra. Sebastian på mål havde en feberredning i første halvleg som skulle nævnes, men det var en kollektiv god indsats, hvor forsvaret skal roses for at holde VLI helt fra chancer i anden halvleg, vi skulle helt hen til slutningen af 2 halvleg,hvor den omskolede angriber Zico blev kastet på toppen, Mathias Godtkjær kommer flot til baglinien og slår et perfekt indlæg til Zico der uden at vide det, køligt tager den ned og sparker den ind tæt på målhjørnet.
Kampen bliver fløjtet af og de første 3 point på kontoen, det bliver meget svært at skrabe point nok sammen til at blive i rækken, men takterne fra de sidste par kampe har vist at vi er mere end blot et elevatorhold.
Velkommen hjem Mikkel Kielberg til de første 4 point i turneringen.
/Zico