| | Nyt klubhus - Så går vi i gang! Klubinformation 20. juli 2011 - 14:03 af: Søren Pedersen Efter næsten to års tovtrækkeri med det kommunale system lykkedes det i sidste uge at få byggetilladelsen på plads til vores to nye omklædningsrum på bagsiden af klubhuset. Allerede i denne uge fjernes træer og en gammel lygtepæl, så håndværkerne kan komme til. Herefter vil de være i gang i de næste ca. 3. måneder, inden vi kan holde en "housewarming" med alt, hvad dertil hører. Samtidig med udbygningen af to omklædningsrum påbegyndes også istandsættelsen af de nuværende omklædningsrum.
Timingen er langtfra optimal i forhold til fodboldsæsonen, men vi har desværre ikke selv været herre over fremdriften og/eller planlægningen. Konsekvensen er, at vi i løbet af efteråret skal gøre brug af Grøndalscentret til omklædningen - til gengæld kan vi så glæde os over, at vores kære gamle klubhus får en tilbygning og istandsættelse til en samlet værdi af næsten 5 mio. kroner. |






 |