| | KS-holdet tabte til Roskilde KFUM Seniornyheder 13. februar 2012 - 08:18 af: Søren Pedersen Unions flagskib var lørdag ude i deres tredje træningskamp. En kamp, hvor modstanderen var Roskilde KFUM. Læs mere her. Bk. Union - Roskilde KFUM 3-4 (0-3)
Efter en hård uge med sejr over Allerøds danmarksseriemandskab tirsdag aften og løb til torsdagens træning, så var det et Union-mandskab, der havde svært ved at komme op i omdrejninger.
Derfor var det heller ingen overraskelse for tilskuerne og Unions trænerteam, at hjemmeholdet kom bagud efter kort tid i 1.halveg. Et mål som kort efter en fejl i forsvaret, hvilket var ganske symptomatisk for hjemmeholdet præstation i de første 45 minutter, hvor alle 11 spillere aldrig kom op i gear.
Den manglede tænding kostede også målet til 0-2 og 0-3, hvilket var pausestillingen.
I pausen blev der talt med store ord fra træner, Morten Vinthers, side og det, samstemmigt med fire udskiftninger og flere omrokeringer, så kom Union bedre med i 2.halvleg.
Her fik Kasper Thorsvang nettet to gange, mens Thomas Lynge også så modstanderens netmasker blafre efter sin scoring på straffespark.
De tre scoringer var dog ikke nok til, at hive fiktive point i hus, da gæsterne fik scoret en enkelt gang, hvilket var nok til at sikre sejren på 4-3. |






 |