Det er altid svært at vælge en overskrift til årets beretning, og denne syvende beretning fra min side er ingen undtagelse. Jeg skal være ærlig at sige, at overskriften primært er tænkt som en fængende sætning for den kræsne læser, for det korte svar på spørgsmålet er et klart og rungende: NEJ.

Jeg vil i årets beretning give et lille indblik i, hvorfor vores 110 årige klub til trods for den fremskredne alder måske aldrig har haft det bedre.

Gjort af et særligt stof

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er overordentlig stolt af at være en del af BK Union, og jeg kan ikke lade være med at smile indvendigt, når vi på mange områder bliver nævnt som en succesfuld klub i det Københavnske fodboldmiljø. I den forbindelse bliver jeg tit spurgt, hvad der er hemmeligheden bag den succes, og svaret er så simpelt, som det næsten kan være:

Der er så mange gode mennesker i BK Union, som har det tilfælles, at de ønsker at gøre en forskel for andre!

Jeg skulle hilse at sige, at der er tale om en broget skare (i ordets positive forstand), som hver i sær bidrager til den gode stemning i klubben. Om det så er Unions Venners fejring af årsdagen den 2. juli, hvor man altid er omgivet af varme og dejlige mennesker, de store smil fra Helle og John i køkkenet, de trofaste tilskuere som følger 1. holdet i tykt og tyndt, Kræmmerdrengene som tager fri for at arbejde på Bellahøj, den begejstrede træner fra ungdomsafdelingen som indlevende instruerer en flok pod eller en flok Old Boys-spillere, der stadig ikke kan tåle at tabe. Jeg kunne blive ved. I en ophøjet stemning kunne man fristes til at sige, at Unionånden og det at være et godt menneske er en fantastisk og unik kombination, som vi bare må ?leve med? i klubben ? heldigvis!

Et håndfast eksempel på, at vi er ved at have opbygget en unik kultur var årets tur til Bornholm, hvor førsteholdet skulle spille mod Rønne FK. Hele 50 tilskuere havde valgt at tage den lange vej til klippeøen for at følge holdet, men også for at mænge sig med godt folk. Jeg kunne desværre ikke selv deltage, men at så mange mennesker vælger at bruge en hel dag på dette, fortæller mig, at vi har fat i noget helt særligt, som vi skal værne om til hver en tid.

Det må andre i øvrigt også have hørt om, for vores medlemstal er igen i år steget, og for første gang i min tid som formand er vi større end Brønshøj og havde derfor flere stemmer end dem til KBUs Repræsentantskabsmøde.

Peter og Ulven

Det gamle eventyr om Peter og Ulven kunne i en lettere omskrevet sarkastisk udgave sagtens handle om vores klubhus og mine mange profetier herom ? det kunne for så vidt også handle om de mange gange, jeg lovede en kunstgræsbane uden, at der skete noget som helst. Kunstgræsbanen kom, men desværre først efter, at jeg mange gange ved festlige lejligheder og generalforsamlinger havde råbt ulven(banen) kommer. Jeg har forståelse for, hvis I ? kære medlemmer ? i denne stund igen har svært ved at tro på, at udvidelsen af vores klubhus er på vej. Til det er der kun at sige, at jeg har fuld forståelse for denne holdning ? og ingen er mere trætte af denne situation end mig.

Hvad er så status? Status er, at vi endelig har fået hul til systemet og i skrivende stund afventer svar fra Fredningsnævnet om dispensation til at opføre vores klubhustilbygning. Et citat fra dialogen med systemet viser, hvad vi er oppe i mod:

?Det har været nødvendigt, at søge om dispensation, da træerne til højre for klubben er led i en arkitektonisk dimension for alle træerne på Genforeningspladsen. Derfor har vi forkortet bygningsforslaget, således at dimensionen med træer bevares?. Dertil kommer, at vi har garanteret, at der vil blive genplante træer med respekt for den nuværende beplantning.?

Hvis sætningerne i kursiv lyder tunge, så er det fordi, de er taget direkte ud af dialogen med de forskellige instanser, og jeg har fuld forståelse for, hvis I trækker lidt på smilebundet. I forbindelse med hele projekteringsfasen skal det i øvrigt nævnes, at Anders ?Posi? har ydet (og fortsat yder) en uvurderlig og yderst professionel arkitektbistand.

Jeg føler mig fuldt ud overbevist om, at Klubhuset blive udbygget i år og dermed giver os den plads, som vi så desperat mangler. Jeg har allerede spekuleret på, hvad det næste projekt skal være?..et par baner mere på Bellahøj er et yderst interessant bud, men et skridt ad gangen: 2011 skal være året, hvor BK Union fik udvidet klubhus.

Farvel til tre fyrtårne

2010 var desværre også året, hvor vi i bestyrelsen skulle sige farvel til tre personer, som hver i sær ? på deres egen måde ? bære deres store del af æren for, at klubben i dag er en yderst veldrevet forening. Jeg har ved flere lejligheder brugt frasen ?ingen nævnt, ingen glemt?, men når tre så markante personligheder forlader bestyrelsen, så er det mindste jeg kan gøre, at bruge et par linje på at udtrykke min største taknemlighed for den tid, de valgte at bruge på bestyrelsesholdet.

Den første som jeg vil nævne er Brian Molberg. Magen til ildsjæl skal man lede længe efter og med en ?intet arbejde er for beskidt til mig?-attitude har Molberg på utrætteligvis været med til at støbe det solide fundament, som vores Ungdomsafdeling i dag hviler på. Jeg ønsker Brian al mulig held og lykke med Copenhagen Youth Football Club (eller hvad projektet nu kommer til at hedde) og glæder mig over, at han stadig vil bruge tid i klubben i gl.mandsafdelingen.

Den næste, som jeg skylder en stor tak, er vores alle sammens ?Lillebror? også kendt ved det borgerlige navn Christopher Nyborg. Christopher har med et glødende engagement og en stor professionalisme drevet bkunion.dk og BK Union på facebook. Succesen har været helt konkret med en voldsom vækst i hits på hjemmesiden og venner på facebook, som ikke mange andre klubber i Københavnsområdet har kunne matche. Stoffer ønsker at søge tilbage til rødderne og sin barndomsklub, for at gentage den succes, som han har været med til at skabe i Union gennem de seneste år. Held og lykke ? du vil blive savnet for dit hårde arbejde og dit gode humør.

Den sidste, som skal fremhæves er Jesper Sørensen, som også har ønsket at tage en pause fra bestyrelsen. Jeg tror aldrig, at jeg har mødt en person som Jesper, som i den grad bare tager fat og yder sit bedste. Da Jesper også er træner på 1. holdet har Union vel sagtens været en del af hans dagligdag og jeg har dyb forståelse for hans beslutning om en pause fra bestyrelsen, men jeg sikkert ikke den eneste, der vil savne Jesper i bestyrelsen.

Udskiftning i bestyrelsen betyder også, at vi i løbet af dette år siger goddag til nogle nye friske kræfter på bestyrelsesholdet ? og jeg er helt sikker på, at det friske pust vil skabe en fornyet dynamik i vores velfungerende bestyrelse.

Lige ved og næsten, men begrundet håb for fremtiden

2010 var året, hvor BK Unions 1. hold var tæt på at levere en sensation i form af oprykning til Danmarksserien. Vi var helt indtil afslutningen af sæsonen med i kampen om oprykningspladserne, men måtte til sidst tage til takke med en ekstremt flot 4. plads. Jeg kender ikke klubbens resultater gennem tiderne på rygraden, men denne placering må så afgjort være en af de største præstationer i klubbens historie ? i det mindste så længe, jeg har været med. At vi samtidig spillere en rigtig god gang teknisk fodbold er blot en bonus.

Organisatorisk er vi måske ikke klar til at tage næste skridt, men jeg er fuldstændig sikker på, at vi som klub har alle forudsætningerne for at vokse med opgaven, hvis det glædelige skulle ske, at vi rykker i Danmarksserien.

Et snap shot fra Gl.mandsafdlingen er oldboysholdet, som i 2010 blev genfødt og badede sig igennem rækken med 18 kampe og kun 1 nederlag og en målscorer på 70-19 - godt gået drenge!                                 

Sidst men så afgjort ikke mindst blev et af de absolutte sportslige højdepunkter i 2010 vores spirende talenter på U17-holdet.  Det blev til en 2. plads i rækken á point med KB og et godt run i pokalturneringen. U17-holdet er et fantastisk bevis på, at hårdt arbejde betaler sig i længden. Lasse & Lasse har på fantastisk vis skabt en holdånd omkring et hold i aldersgruppen, hvor det ellers ikke længere er populært at gå til fodbold ? faktisk har tilslutningen til denne årgang næsten været for stor i forhold til vores kapacitet. Der skal lyde en stor tak for det store arbejde med holdet og man fristes næsten til at knibe en glædeståre, når man læser, at flere af spillerne er blevet brugt på 2. holdet i opstarten til den nye sæson i 2011. At få en fødekæde af talenter ind i seniorafdelingen har været en ambition i årevis og nu ser det ud til at lykkedes. Som en fortjent ekstra appelsin i turbanen, så skal drengen spille i mesterrækken i 2011.

Jeg har store forventninger til projektet, og er sikker på, at vi allerede i 2011 får mere at være stolte af på den front. Dertil kommer, at vores Ungdomsafdeling boomer i en sådan grad, at vi igen har måtte indføre ventelister i mange årgange. Det er naturligvis et positivt problem ? men stadig et problem!

På gensyn

Jeg indledte denne beretning med at stille spørgsmålet om BK Union er i krise. Spørgsmålet er ikke taget ud af den blå luft, da man fornyeligt i Dagbladet Børsen kunne læse, at de frivillige idrætsforeninger er i krise. Krisen er primært drevet af faldende medlemstal og stor mangel på frivillige hænder. Jeg håber, at ovenstående fortælling har gjort det krystalklart for dig kære læser ? hvorfor Union heldigvis ikke er med i denne kategori.

Tak fordi du læste med ? vi ses i klubben!