Nederlag til Frederikssund i årets sidste kamp

Årets sidste Danmarkseriekamp på Genforeningspladsen blev spillet fredag aften, hvor Frederikssund kom forbi. I sæsonens første opgør mellem de to hold havde Union sejret overbevisende, hvilket indledte en stime for Frederikssund, hvor de ikke havde sejret i ni kampe. Siden har Union dog også haft dårlige resultater, så det var vigtige bundpoint, der var på spil.

Det var dog Frederikssund, der efter kampen kunne gå til vinterpause med den bedste følelse, da holdet efter et underholdende opgør kunne trække sig tilbage med tre point. Frederikssund kom foran tidligt, men i slutningen af 1. halvleg fik Union bragt sig foran på scoringer af Jonas Møller og Benjamin Vielsted. 

I kampen sidste kvarter fik Frederikssund dog scoret to gange og vandt dermed 3-2.

Nu er der vinterpause, hvilket er tiltrængt for et slidt og medtaget Unionhold, der har brug for en vinterpause og opstart til at finde den melodi igen, der tidligere har vist, at holdet er et rigtigt godt Danmarkseriehold.

Husk at Like BK Union på Facebook – link.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*