Forløsning i regnen

De seneste uger har ikke været sjove for Unions bedste mandskab, der har tabt fem kampe i træk, hvilket ikke er sket siden holdet havde en enkelt dårlig sæson i Københavnserien for nogle sæsoner siden. Holdet har været ramt af skader, udvisninger og har til tider spillet væsentligt under niveau. 

Der var derfor lagt op til et ægte bundbrag mod Avedøre i lørdagens silende regn på Genforeningspladsen. Symptomatisk for Unions form var det Avedøre, der kom foran 1-0 på et hovedstød efter et hjørnespark. Union fik dog svaret igen, da Jonas Møller lagde en bold over forsvaret, som Uffe Troensegaard udnyttede til at få udlignet. God aktion af Uffe Troensegaard, der dog senere måtte udgå med en fiberskade og blev afløst af Mike Poulsen.

Da regnen i 2. halvleg for alvor tog til slog Unions Jakob Østbjerg Jørgensen også til og bragte Union foran til stor glæde for de mange Unionfans, der havde forskanset sig under et halvtag i ly for regnen. Avedøre havde en stor chance for at udligne, men Unions vikariende målmand Jonas Arpe kom flot ud og fik afværget med en fodparade.

Heldigvis fik Union lukket kampen til 3-1, da Jeppe Brædder Madsen lagde en glimrende bold i dybden til Sophus Købke, der trak i feltet og fladt spillede den ind til Mike Poulsen, der glidende kunne score. Godt spillet og godt for Union at Mike Poulsen fik scoret et mål til at tanke selvtillid.

Kampen blev fløjtet af og Unionspillerne kunne fejre sejren med Den Røde Hær og resten af de fremmødte Unionfans.

Husk at Like Bk Union på Facebook – link.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*