Uniontræner Morten Vinther tror på overraskelsen mod Horsens

Det er en meget stor kamp for hele Union og naturligvis også træner Morten Vinther, når Horsens kommer på besøg i DBU Pokalen på onsdag kl. 18.15. Han fortæller, at truppen nu er begyndt at se frem mod og glæde sig til Horsenskampen ovenpå to gode præstationer, der har resulteret i to sejre. Som træner kan han også glæde sig over, at have en stort set fuld trup til rådighed til pokalopgøret; “Så det er virkeligt et positivt problem, jeg har som træner, når jeg skal udtage holdet.”

Direkte adspurgt om han tror på overraskelsen svarer Morten Vinter: “Vi er med på, at det bliver svært mod Horsens og at vi kan risikere at få ørene i maskinen. Men jeg mener, at vi har en reel chance for at lave overraskelsen og slå Horsens ud. Vi har nogle offensive spillere, som kan gøre ondt på Horsens og derudover har vi stået godt som hold og holdt nullet i de seneste to kampe.

Morten Vinther fortsætter: “Jeg vil også rigtigt gerne benytte lejligheden til at sige en kæmpe tak til Den Røde Hær og alle de frivillige i klubben, som har lavet et kæmpe arbejde op til Horsens kampen. Vi vil gøre alt for betale tilbage på banen

Vi ses på Genforeningspladsen.

Husk at Like BK Union på Facebook – link

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*