Flot præstation og sikker sejr

Frederiksund er oprykker fra Sjællandserien til Danmarkserien, hvor de er kommet godt i gang og havde vundet de tre seneste opgør. Union kom til opgøret med en flot præstation og sejr over GVI, så der var lagt op til en tæt kamp. Det viste sig dog, at Union var klart bedst på banen og allerede efter 13 minutter kunne en stærkt spillende Uffe Troensegaard bringe Union foran på oplæg af Paulo Fernando. Uffe Troensegaard scorede ikke yderligere, men assisterede tre gange til kampens øvrige tre scoringer, der blev sat ind af Jeppe Brædder Madsen, Paulo Fernando og Mehdi Djemai. Det var således et velspillende angreb, hvor alle spillere kom på måltavlen.

Sejren kunne også være blevet større, da Union både havde afslutninger på stolpen og overliggeren og var alene med Frederiksundsmålmand. De seneste to kampe har budt på stærke præstationer og sejre, hvilket giver et godt rygstød til Unionholdet, der onsdag kl. 18.15 skal prøve kræfter med et superligahold, når Horsens gæster Genforeningspladsen.

Husk at Like BK Union Facebook – link

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*