Et Unionkoryfæ takker af

En af de sidste ti års største Unionpersonligheder både på og udenfor banen siger nu farvel til klubben for at tage på nye eventyr. Vi har snakket med Mikkel Mandrup om hans tid i Union og hans fremtidsplaner.

Du stopper i Union, hvorfor?
Jeg flytter til Fyn for at prøve noget nyt. Kæresten og jeg har fundet et dejligt hus med udsigt til Storebælt i grønne omgivelser, så det bliver noget helt andet end København. Jeg glæder mig til at bo derovre, men jeg glæder mig ikke til at stoppe i Union.

Hvor lang tid har du været i klubben?
Jeg er faktisk lidt i tvivl, men det er nok omkring 11-12 år.

Hvad var din første oplevelse med Union?
Der er jo løbet en del vand igennem åen, men jeg husker, at det var et noget andet setup, da jeg første gang satte mine ben i Union. Klubhuset var gammelt og mindre, omklædningsrummet var fyldt med skabe, der var fyldt med sprut og vin og der var hverken kunstgræs ved Grøndalscentret eller på Genforeningspladsen. Med andre ord har klubben udviklet sig ufatteligt meget i min tid, der kun er en lille periode i Unions lange historie.
Jeg har fået fortalt, at jeg som spiller i min første kamp blev skiftet ind på 2. senior som venstre midt mod Jægersborg, hvilket sikkert ikke var noget kønt syn. Og der gik rigtigt nok lidt tid, inden jeg fik overbevist folk i klubben om, at jeg stort set kun kan spille i midterforsvaret (og i angrebet ☺).

Hvad er din sjoveste oplevelse med Union?
Der er så mange sjove og gode oplevelser at berette om, så det at pege på én er ganske umuligt. Som spiller har det nok været oprykningen fra Serie 1, hvor vi scorer to mål i overtiden samt kampene mod Fremad Amager og Frem, der var tvangsnedrykkede til KS. Som træner, hvilket jeg var i tre år for 2. senior, har det været at lære fra sig og råbe efter drengene, som jeg holder så meget af. Og så er der ikke mindst det sociale aspekt, der har gjort, at jeg er Union-mand helt ind til benet. Vanvittig mange gode mennesker med forskellige baggrunde, der har fundet fællesskab i klubben. Bødekasseturene står selvfølgelig lysende klart i erindringen, men også aftenerne på Martini og i klubben er legendariske.

Hvad så med dig og fodbold nu?
Jeg står med lidt forskellige muligheder og samtidig overvejelser. Jeg er jo ved at være en ældre herre, men da der ikke er nogle fornuftige oldboys-hold i nærheden af min kommende bopæl, så snupper jeg måske et par år til som senior, hvis jeg kan bruges. Det skal dog være på et nogenlunde niveau, for hvis jeg har lært en ting om mig selv som fodboldspiller i Union-årene, så er det at jeg ikke kan spille bold for sjov. Mit vinderinstinkt er kun vokset som årene er gået.
Derudover skal jeg selvfølgelig følge mine to danske hold, Union og Næver. Nok flytter jeg til Fyn, men det er ikke længere væk, end at jeg vil komme og kigge, når muligheder byder sig.

Her til sidst vil jeg gerne sige tak for alle de gode år til folk i og omkring klubben. Jeg glæder mig til at følge Unions videre færd.

Husk at følg BK Union på Facebook – link

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*