Blandede resultater mandag

Flere unionhold var i aktion mandag. På Genforeningspladsen spillede Union en vigtig Serie 1 kamp mod KFUM. Det så lovende ud i 1. halvleg, hvor Union førte 1-0 på mål af Ilber Beciri. Desværre fik Union tidligt i 2. halvleg et rødt kort til Mudi Agha, der betød, at det blev en halvleg, hvor Union skulle fighte for sagerne. Omstændighederne taget i betragtning må holdet derfor stille sig tilfredse med 1-1 resultatet.

Samtidig spillede Serie 4 på kunsten ved Grøndalscentret en topkamp, hvor man kunne hægte Fremad Valby af i toppen. Indledningsvist blev Unionholdet udfordret af et godt Fremad Valby hold, der måske er det bedste holdet hidtil har mødt i sæsonen, Men på en utrolig diciplineret og kynisk effektiv 1. halvleg havde Union bragt sig på hele 5-1! I 2. halvleg gik luften lidt af ballonen og flere personlige fejl gjorde, at Fremad Valby fik lov at reducere lidt for mange gange. Da kampen blev fløjtet af, var det dog heldigvis med en 7-4 sejr til Union. Målræven Jakob Gregersen lavede selvfølgeligt hattrick og er nu oppe på 20 mål i 7. Blot et enkelt mere og han ville have et snidt på et hattrick pr. kamp! De øvrige mål blev scoret af Jeppe Beier 2, Jakob Rosholm 1 og Klaus Riisom 1.

Det gik mindre godt for gammelmandsholdene. Oldboys blev besejret 2-0 i Lyngby og hænger fast i bunden. Super Master spillede en god 1. halvleg og burde have været foran, hvis det ikke var for en god målmand for Sydhavnen. Desværre blev holdet straffet for den manglende udnyttelse og måtte se sig besejret med 3-0.

Husk at Like BK Union på Facebook – link.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*