Spændende mandagskampe for Union

Foto: Christian Ove Carlsson

Der er flere Unionhold, der skal i aktion mandag d. 27. maj. 2. holdet i Serie 1 tager hjemme imod KFUM kl. 19.45, der inden kampen har tre point mere end Unions 6 point, men også har spillet én kamp mere. Efter en dårlig start har Union fået point i de seneste to kampe og skal bygge ovenpå denne lille stime for at komme væk fra bunden. KFUM og Union har spillet mange kampe mod hinanden i tidens løb og det ser også ud til, at de to hold kommer til at møde hinanden igen på 1. holdsniveau, da KFUMs 1. hold ser ud til at rykke op fra Københavnserien.

I serie 4 spiller Unions 3. hold topkamp, når de tager i mod Fremad Valby kl. 20.00 i en topkamp. Union spillede uafgjort i sæsonens første kamp og har efterfølgende vundet fem, hvilket betyder, at de topper rækken med 16 point. Fremad Valby ligger på en fjerdeplads og kan enten spille sig tæt på Union eller blive sat af i topkampen, så der er meget på spil. Det bliver også spændende at se, om Unions topscorer Jakob Gregersen kan bygge videre på sin enorme målstime – hidtil i sæsonen har han scoret hele 17 mål i blot seks kampe!

Unions oldboys hold spiller bundkamp, når de skal en tur til Lyngby. Holdet har hidtil kun hentet fire point, men har også haft et par svære kampe og problemer med at stille hold i et par andre kampe – en sejr i Lyngby ville lune i stillingen.

Endelig skal Master en tur til Sydhavnen, hvor de spiller mod et godt hold fra Fr. Holm Sydhavnen i en kamp mellem rækkens 2’er og 3’er.

Kom forbi klubben i morgen og støt holdene.

#Unionerminven

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*