Unions nyeste seniorhold har positiv energi og maksimumpoint

Union har startet et nyt serie 5 hold med Jihad Talat i spidsen. Vi har snakket med ham:

Da jeg har sat fuldt fokus på min udvikling som fodbolddommer, har jeg fravalgt at spille med på 2. holdet i serie 1, da jeg i øjeblikket selv dømmer i rækken. Jeg gik egentlig og troede, at jeg ikke skulle spille fodbold de næste mange år, indtil nogle rigtige gode mennesker kontaktede mig i håb om at få etableret et nyt fodboldhold. Dette ledte til, at jeg tog fat i klubben, som havde en gensidig interesse i at aktivere de spillere, som ikke spiller hver gang for 2. holdet. Dette betyder, at der kommer en rigtig fin blanding af spillere fra 2. holdet og 8 fyre, som jeg kender udefra. Jeg har sagt ja til at være en spillende træner for holdet, da jeg med min trænererfaring og bekendtskab med de forskellige typer, forhåbentligt kan få de bedste oplevelser frem for alle.

Det er da også gået rigtig fint i starten, hvor vi vandt helt overbevisende 0-5 over Skjold, og hvor vi viste rigtige fine takter. Den anden kamp vandt vi 2-1 i et lokalopgør mod Vanløse. Jeg er egentlig ret overrasket over, hvor god energi der var på holdet, men det er vel et udtryk for, at jeg er meget heldig at have med så gode mennesker at gøre. Selvfølgelig er der mange taktiske aspekter som ikke er på plads, men samtlige spillere på holdet har givet udtryk for, at de er klar til at give alt, hvad de har for hinanden, hvilket er rigtig rart at være en del af. Vores målsætning er at vinde så mange kampe som muligt, uden at vi skal gå på kompromis med en fed intern stemning i truppen.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*