Uafgjort i premieren

Unions bedste mandskab kom i weekenden fra land med 1-1 på udebane mod Fremad Valby. Mads Janell Søndergaard bragte Union foran efter 13 minutter, men i 2. halvleg fik Fremad Valby ikke ufortjent udlignet på trods af, at de spillede i undertal efter et rødt kort. Union havde to debutanter i kampen, der begge spillede en god kamp. På den ene back byder vi velkommen til Obaida El-Itr og i midterforsvaret Nicolai Søgaard Laursen.

Nedenfor referat fra Fremad Valbys Facebookside:

“Ikke helt godt, men heller ikke helt skidt. DS Fremad Valby-Bk Union 1-1 (0-1)
En 1. halvleg i modvind, hvor vi absolut IKKE levede op til egne forventninger, producerede ikke noget der lignede en chance, det gjorde Union heller ikke, skulle have hjælp af et blidt slumrende fremad forsvar, til gengæld udnyttede de det promte, 0-1 efter 13 minutter, og derefter totalt begivenheds løs resten af halvlegen. Til gengæld kom der lidt mere “fut i fejemøget” fra 2. halvlegs start, Fremad udnyttede medvinden og får presset Union længere tilbage på banen, og har et klart spilovertag, dramatikken som altid er der i kampe mod Union, udeblev heller ikke denne gang, vor debutant Renato bliver “slagtet” og jeg mener slagtet i en situation omkring midten, begår så desværre den “dumhed” at sparke ud efter modstanderen, hvilket desværre udløste et rødt kort med to dages karantæne til følge, Union spilleren slipper med uforståeligt nok med gult. Nu blev endnu mere op ad bakke, men de “røde” pressede ufortrødent på, og 10 minutter før tid kom forløsningen da Mauricio smider et hjørne ind til Raadmand der forlænger udaf til MR.WHEELER, der fra 14-15 meter “slasker” den ind bag Union’s keeper. I det 93. minut har vi en giga chance da Benja (måske skulle have afsluttet selv) uselvisk finder Mads T. ved bagstolpen, han får dog ikke rigtig ramt bolden der fra 3-4 meter sejler over mål.


Nu skal vi bare spille to gode halvlege i hver kamp, så kommer point’ene i en lind strøm.”

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*