Kulturguidejulekalender 23: Søren Pedersen

Hvad er din relation til BK Union?

Jeg sidder i bestyrelsen og spiller på Old Boys-holdet. Jeg har været i klubben i små 10 år nu, og jeg har på ingen måde fortrudt, at jeg bankede på døren og spurgte den daværende træner, Christian Birkmose, om jeg måtte spille med. Klubben har givet mig mange gode oplevelser både på og udenfor banen.

Hvad laver du, når du ikke er i Union?

Jeg har igennem de sidste 5-6 år arbejdet med Bet25, Rød25 og CasinoGo, som jeg alle er medstifter af. Ved årskiftet har vi dog solgt alle tre til svenske ATG. Derfor starter jeg et nyt fodboldprojekt op, som forhåbentlig kan gøre en forskel for de danske fodboldklubber…

Hvilken film vil du anbefale?

Hvis jeg skal anbefale en film, så kunne et godt bud være “Livet er smukt”. Det er en italiensk film fra 1997, instrueret af Roberto Benigni, der også spiller hovedrollen. Filmen foregår op til og under 2. verdenskrig, og behandler nazisternes jødeudryddelse: Hovedpersonen Guido lever i sin egen, romantiske verden, og bruger dette til at overleve sammen med sin søn i en koncentrationslejr. En fantastisk film.

Hvilken bog vil du anbefale?

Som med film, så kunne der komme mange anbefalinger. Jeg har senest læst “Flugten fra Camp 14”. Bogen giver et uhyggeligt indblik i de brutale og ydmygende forhold, som hundredetusindvis af fanger lever under hver dag, i Nordkoreas koncentrationslejre, fortalt af en af de få der nogensinde er lykkedes med at flugte fra en af lejrene. En skræmmende og hårrejsende beretning.

Hvilket stykke musik vil du anbefale?

Jeg hører en del Minds of 99 for tiden. Dem vil jeg give mine varmeste anbefalinger.

Hvad ønsker du dig i julegave?

Jeg har svært ved at finde på ønsker, så en god gave for mig er egentlig bare nogle hyggelige dage med familien. Samtidig vil jeg ønske alle i og omkring klubben en glædelig jul og et godt nytår.

Husk at Like BK Union på Facebook – link

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*