Kulturguidejulekalenderen 13: Jihad Talat

Hvad er din relation til BK Union?

Jeg startede ret tidligt med at være en del af Unionfamilien, da jeg som 11 årig tilbragte 4 år som ungdomsspiller. Derefter blev jeg inspireret til at tage en trænertjans som 17 årig for nogle dejlige 12 årige krigere i små 3 år. Da jeg så fandt ud af, at jeg fik gratis kontingent for at spille i klubben jævnfør trænertjansen, skyndte jeg mig tilbage som fodboldspiller, og har siden både rykket op og ned flere gange fra serie 3 til nu serie 1 på 2. holdet. Nogle ville nok mene at jeg tilhører 2 holdet, da jeg primært spiller kampe for dem, men jeg er selv overbevist om, at jeg er en sikker Danmarksseriespiller efter min nylige debut på 1. holdet.

Hvad laver du, når du ikke er i Union?

Først og fremmest har jeg i første omgang valgt at fokusere på min dommergerning for at se hvor langt talentet rækker. Derudover læser jeg til gymnasielærer med fagene historie og idræt på min kandidat. Ellers er jeg en sjov mand, med en meget sær form for humor – spørg selv John Lynge.

Hvilken film vil du anbefale?

Her i juleperioden ville jeg helt sikkert anbefale filmen ” 300 “. Den handler om spartanere som via krig forsøger at erobre verden. Det giver kun mening at se den i juleperioden.

Hvilken bog vil du anbefale?

Har du masser af tid skal du nok læse Harry potter bøgerne. Dem bliver man ikke trætte af. Har du derimod lyst til et spirituelt boost, kan man læse Koranen ?

Hvilket stykke musik vil du anbefale?

Morten Winberg står for musikken i omklædningen inden kamp. Han gør et fremragende stykke arbejde, da jeg er ret sikker på at jeg er blevet døv, så jeg ved faktisk ikke hvad god musik er længere.

Hvad ønsker du dig i julegave?

Chokolade, and og søvn.

Husk at like BK Union på Facebook – link

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*