U/14-drenge – Øst 2: Mere end godkendt

Flere læsere på union.dk vil vide, at vores U/14-drenge A i denne sæson har spillet i den svære række Øst 2.

Efter en svær start med 0 point i 4 kampe, har holdet dog taget revanche og hentet 19 ud 21 point i de sidste 7 kampe. Og efter en flot 7-2 sejr i sidste runde mod Hvidovre indtager drengene 2. pladsen i rækken. Rækkens øvrige hold mangler dog at spille sidste runde i den kommende weekend, og 2. pladsen kan vise sig svær at holde.

Det er i øvrigt værd at nævne, at supportergruppen Den Røde Hær var tilstede på Genforeningspladsen, hvor de gav god opbakning og sejrspyro. Dejligt at se, at der bliver bakket op om hele klubben.

Selvom den sidste kamp i turneringen er spillet, så ligger Union-drengene ikke på den lade side. For mens resten af holdene i Øst 2 afslutter turneringen, så drager U/14 afsted til Fyn, for at deltage i en eliteturnering arrangeret af OB. Her er modstanderne blandt andet  Horsens og værterne fra OB.

Vi ønsker drengene held og lykke, og følger spændt med i både stævnet på Fyn, men også sidste runde i Øst 2. Måske holdet kan tage to medaljeplaceringer på same weekend.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*