Vigtig aftensejr i projektørernes heroiske lys

Findes der noget bedre end at spille en fodboldkamp i efterårsmørket, hvor skyggerne blive lange under stadionprojektørernes lys – næppe. Det var det Unions serie 5 hold fik lov til at opleve torsdag aften, hvor oplevelsen endda blev toppet med en hårdt kæmpet 3-2 sejr. 

Holdet havde tabt deres første kamp med 4-0 til Fremad Valby på en bane så langt ude på Valby Idrætspark, at det nærmest hed Åmarken. Og modsat havde modstanderen fra FB vundet deres første kamp 3-0. Men kunststofunderlaget gjorde Unionspillerne godt og på trods af en aggressiv FB start fik Union langsomt bedre kontrol over kampen. På trods af dette bragte FB sig dog foran to gange. Først fik Union udlignet ved Jakob Gregersen og anden gang ved Jeppe Beier. Kampen lå på et knivsæg og Union kan glæde sig over en flot keeperpræstation. 

Sejren til Union blev sikret af Philip Adele med sit første mål efter en længere scoringspause. Værd at bemærke sig er, at alle unionmål blev scoret efter indlæg fra kanten, så det er måske en styrke holdet skal videreudvikle. 

Det var en vigtig sejr for holdet, der kun blev ekstra god af, at den blev fightet hjem i slutningen, hvor der blev sat rekord i udskiftninger grundet træthed og skavanker bedst understreget ved, at holdet lunge Andreas Korsgaard sent i kampen kaster sig i græsset med desperation i øjnene for, at nogle vil hjælpe ham med kramperne, der har sat sig i begge ben.

Alt i alt meget positivt med en sejr til det første seniorhold i aktion i denne uge, så må vi krydse fingre for, at de øvrige kan følge op i weekenden.

Husk at Like BK Union på Facebook – link.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*