Vi fører Danmarkserien!

Lørdagens debut i Danmarkserien blev en overordentlig positiv oplevelse. Allerød Idrætspark lagde rammen om kampen mellem de to oprykkere Union og Allerød, der rykkede op fra Sjællandserien og kan kalde sig Sjællandsmestre efter de slog Ishøj i kampen om Sjællandsmesterskabet. Union tilhængerne fyldte godt op på tribunen og var tæt på at matche hjemmeholdet publikummet i antal. Tilmed stillede den Røde Hær med en slagkraftig opstilling, så Union dominerende overlegent lydkulissen. 

I starten af kampe havde Allerød bolden mest, men på to minutter mellem det sjette og ottende minut straffede Union et lidt langsom Allerødforsvar. Først udfordrede Uffe Troensegaard i højreside inden han lagde bolden ind foran mål, hvor Mike Poulsen kom og prikkede bolden i nettet til historiens første Danmarkseriemål for Union. Kort efter var det Uffe Troensegaard selv, der spurtede fra forsvaret og lagde bolden sikkert i mål.

Fra da af havde Union fuldstændig styr på kampen og i de 37. minut blev det 3-0, da Mike Poulsen igen var fri i feltet og denne gang spillede bande med stolpen, inden bolden blev sendt i mål. Den flotte halvleg resulterede i, at Unionspillerne kunne gå til pause akkompagneret af taktfaste klapsalver.

I anden halvleg kontrollerede Union kampen og der blev givet debut til Sebastian Holmstrøm. Sebastian er en pågående angriber, der i sidste sæson blev topscorer for Brøndbys sjællandseriehold.

Omkring det 70. minut kom der lidt spænding i kampen, Allerød blev tildelt et udefra set fejlagtigt frispark på kanten af feltet – efter Jonas Møller i øvrigt forgæves havde forsøgt at fælde Allerødspilleren og efterfølgende fortjent fik en advarsel – som en Allerød på flotteste vis placerede lige op ad stolpen til en reducering. Et par minutter herefter trykkede Allerød lidt på, men Union genvandt hurtigt kontrollen og med 6. minutter igen af kampen stak Thomas “TP” Pedersen elegant bolden til Paulo Fernande, der sikkert omsatte muligheden til mål.

Den flotte premiere betyder, at Union foreløbig topper Danmarkserien – det er værd at nyde weekenden over. 

Husk i øvrigt at kom på Genforeningspladsen næste lørdag, hvor Union har første hjemmekamp, når Roskilde KFUM kommer besøg kl. 13.00

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*