Til Hundested i DBU Pokalen

Fredag formiddag blev der trukket lod til DBU Pokalens 1. runde og Union var med i bowlen. Faktisk foregik lodtrækningen i 1. seniors omklædningsrum, hvor DBU var kommet forbi og havde lånt anfører Mads Petersen til at være lykkens gudinde ved at trække kuglerne op ad bowlen. 

Mads Petersen gav Union en fornuftig lodtrækning, da han trak Hundested IK op som modstander til Union. Hundested IK er netop rykket op fra Serie 2, som 1’er i en stærk pulje, hvor de tre øvrige tophold også har kvalificeret sig til DBU Pokalens 1. runde. På vejen til første runde har Hundested blandt andet slået Avedøre fra Danmarksserien ud med 4-2 sejr. Hvis man ønsker at spionere på modstanderen, så spiller Hundested SM finale i morgen d. 23. juni kl. 13.00 hjemme i Hundested mod Gladsaxe Hero.

Da Hundested er det lavest rangerede hold, får de hjemmebanen i en kamp, der er programsat til d. 8. August.

Husk at like BK Union på Facebook – link.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*