Union mister spiller – skal være træner i Københavnsserien

På trods af oprykning til Danmarksserien er den første spillerhistorie desværre en afgang. Mads Hadberg har fået et tilbud om at blive træner for BK Skjolds Københavnsseriehold sammen med Thomas Laurenborg, som han har takket ja til. Mads Hadberg har spillet et par sæsoner for Union, hvor han har været en stærk offensiv midtbanespiller. Vi ønsker Mads Hadberg det bedste fremover og håber, at se ham på Genforeningspladsen i fremtiden. Nedenfor kan du læse Mads’ egen statusopdatering på Facebook om klubskiftet.

“Nogle gange går tingene lige lidt hurtigere, end man forventer.

En beskadiget menisk i starten af året betyder ingen fodbold i hele 2018. Og med min 31. års fødselsdag lige om hjørnet har det derfor ikke været en helt nemt at e, hvordan mit “fodboldliv” skulle forløbe videre.

Men da muligheden for at træne BK Skjold’s førstehold i Københavnerserien sammen med Thomas Laurenborg opstod, kunne jeg simpelthen ikke sige nej. Det er en fantastisk klub med stort potentiale, og det giver mig muligheden for at give mig i kast med trænergerningen. Samlet set gjorde det det umuligt at sige nej til.

Derfor bliver det et tak for denne gang til BK Union og de gode folk i den skønne klub på Genforeningspladsen, som jeg på den anden side er ked af at skulle sige farvel til. Jeg skylder klubben en stor tak for at have taget godt imod mig. Dernæst kæmpe tillykke til hele klubben med oprykningen til Danmarksserien. Det er sq fortjent, og jeg er glad for at være med på rejsen til.”

Husk at like BK Union på Facebook – link.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*