Union tager flyet på udebane

 1. maj 2018 må være historisk for Union, da det er første gang, at klubbens hold tager fly for at spille en udebanekamp. Forklaringen er, at Union fik aflyst opgøret mod Rønne fb 2 .påskedag grundet voldsomt snevejr på Bornholm. Grundet en tæt kampkalender har den eneste mulighed for at arrangere kampen været 1. maj, hvor DBU Bornholm betaler for, at Union kan flyve til Bornholm.

En lille flyvetur skal dog ikke tage fokus fra en særdeles vigtig kamp. Rønne fb har et godt hold med en række spillere som Chriss Jakobsen, Svend Iversen og Edonis Emini, der har været profiler i Københavnserien i en årrække. Så på trods af at Union er bedst placeret i tabellen, vil det kræve fuld fokus at hente tre point, som vil være vigtige i kampen for at bevare 1. pladsen. Med en sejr vil Union kunne bringe sig syv point foran de nærmeste rivaler fra HB.

Hvis man vil følge med i kampen, kan et trick være at følge med på Rønne fbs facebookside, hvor der ofte er live opdateringer fra kampene.

Husk at følg BK Union på facebook – link.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*