Når lysene tændes i parken

Foråret er efterhånden ved at tage alvorligt fat i det middelaldrende forår, hvor et strejf af sommer endda har bebudet sit komme i de kommende dage. Men fredag aften på Fælleden var det ikke de lune forårstemperaturer, der forkælede de fremmødte men nærmere de sidste dønninger af en sibirisk vinterkulde, der havde taget i de bølgende vindstød, der drev ind over kunststofbanen, der lå badet i projektørernes lys omgivet af legepladser og Parken, der som bekendt ligger på selvsamme sted, hvor det gamle idrætspark lå og hvor om Annisette så smukt sang:

“Når lysene tændes i parken

Og vi samles fulde af håb

Fri fra fabrikkernes torden

 

Fri fra alt det man skal nå

Og du løber ind på græsset

Båret frem af forventningens tusind råb

Og hænderne vinker og løfter dig

Så lille mod det svimlende blå”

Denne gang var det dog ikke nationens ære og en nations håb – men noget endnu vigtigere. Nordvest ære og håbet om en historisk plads i det landsdækkende fodboldsystem, hvor Boldklubben Union aldrig tidligere har befundet sig. Forventningernes tusinde råb gjaldede imponerende fra Den Røde Hær og var smukt akkompagneret af røg og damp i nationens og Unions rød hvide farver. Endog blev den sorte nattehimmel oplyst af de smukke rød hvide farver, når raketterne fløj til himmels og for en stund fjernede blikket fra den intense fight på grønsværen. 

Handelsstandens Boldklub og Union har i denne sæson udfordret hinanden i toppen af Københavnsserien. Handelsstandens Boldklub som den ivrige opkomling, der som oprykker har overrasket og Union som den ukuelige fighter, der igennem adskillige år har haft muligheder og udfordret større og mægtigere klubber, men som indtil videre har måtte se sig slået i den afgørende match. Opkomlingen slog den rutinerede i sæsonens første opgør og de to kombattanter er resultatmæssigt kommet groggy ud af indledningen på et forår, der kan ende i triumf for begge.

Fredagens fight blev intens og bød på mere fight end der var chancer. Men Union kendte besøgelsestiden på det Østerbro, der er så tæt og alligevel så fjernt fra Nordvestshelte. Og hvad var mere naturligt end, at det var en tidligere Østerbrodreng, der skulle lune hjerterne fra Nordvest. Mads Janell kom til Union i sommers fra østerbroklubben BK Skjold og skulle bruge efterårssæsonen på at finde sin plads i Union. I foråret har han fundet den og hvordan kunne det cementeres bedre end ved at bringe Union på 1-0 tidligt i 1. halvleg.

Det lykkedes efterfølgende Union at lukke godt ned for et modstanderhold, der spillede med foragt for fodboldens æstetik. Således spillede hjemmeholdet en del af 2. halvleg med to angribere, der spillede i lange sorte træningsbukser i stedet for shorts. Når man på den måde vælger at bringe spillet i miskredit, er det naturligvis fodboldens poetiske logik, at en spiller med rødder i fodboldens æstetiske hovedstad Brasilien afgør opgøret. Den indskiftede topscorer Paulo Fernando lukkede således opgøres med scoringen til 2-0. 

Spillere, fans og venner af Union kunne således vende Østerbro ryggen. Mens tonerne af Savage Rose fadede ud og det sidste rød hvide røgslør opløstes, anedes konturerne af det forjættede land sig en smule tydeligere end de havde gjort bare to timer tidligere.

Husk at følg BK Union på Facebook – link

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*