Union-formand åbner for salg af stadionnavn – og sparkling tea i stride strømme!

I den sidste artikel i serien med interviews med Union-formand, Bo Sten Hansen, fortæller han om der er nogle klubber som han kigger til, når han skal inspireres. Derudover fortæller han om hans egen succes som iværksætter kommer til at smitte af på klubben.

Er der nogle klubber som du kigger på som forgangsbillede for Union?
– Der har aldrig været en enkelt klub, men mere elementer i mange klubber. Fx synes jeg Fremad Amager har en helt fantastisk fankultur – den gad jeg godt vi kunne opbygge på Genfield Road. Vi er godt på vej med vores nye fangruppe Den Røde Hær 2400. Vestia har været ekstremt dygtige til at tiltrække frivillige med stærke spidskompetencer – det er også noget, som jeg har fokus på – både i bestyrelsen, men også i de enkelte afdelinger og sådan kunne jeg blive ved. 

Du har stor succes som selvstændig med Copenhagen Sparkling Tea Company. Hvornår får klubben lov til at smage på successen?
– Det ser lovende ud for det lille Te-kompagni – selvom vi er i den spæde start. Hvis vi rykker op i Danmarksserien til sommer, så skal jeg nok sørger for et glas sparkling tea til oprykningsfesten og hvis Te-kompagniet kommer ud i verden, som er ambitionen, så køber jeg stadionnavnet og omdanner det til Copenhagen Sparkling Tea Arena 😉

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*