Fantastisk lørdag på Genforeningspladsen

Lørdag bød Genforeningspladsen på fire meget vigtige kampe for Boldklubben Union og tilmed kampe, der spredte sig fra ungdoms- til gammelmandsafdelingen. De morgenfriske kunne se U15 tabe 1-3 til Skovshoved kl. 10.00, nederlaget betød dog ikke noget, da Vestia samtidig tabte og Union derfor sikrede sig 1. pladsen. Tillykke til drengene!

11.15 var Skovshoved igen gæster, dog var det denne gang til en veterankamp for mænd over 40. Resultatet var denne gang 3-3 og med det resultat holdt Union Skovshoved bag sig og sikrede sig oprykning til den bedste række for veteraner. Gammelmandsafdelingen er altså blevet en eliteafdeling med hold i den bedste række for både old boys og veteraner. 

Kl. 13.00 var det 1. holdets tur. De tog i mod Skjold i en kamp, som måske ikke var holdets bedste i sæsonen, men som et ægte tophold fik holdet reddet sejren i land i slutfasen, da Uffe Troensegaard fik sparket læderet i kassen. Det var samtidig revanche mod et Skjoldhold, der i forårets sæsonpremiere overraskende vandt over Union og dermed var med til at gøre, at Union ikke nåede oprykningen til Danmarkserien, som holdet er godt på vej mod nu.

Som rosinen i pølseenden spillede U13 topkamp mod FA 2000. FA 2000 havde sikret sig 1. pladsen, men det var Uniondrengene ligeglade med. De vandt kampen 4-2 og sikrede sig dermed rækkens 2. plads.

En af de største fodbolddage længe på Genforeningspladsen blev tilmed krydret med god stemning fra Den Røde Hær, som trofast er begyndt at følge klubben.

Husk at Like Union på Facebook – Link

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*