U/15 udnyttede modstanderens svaghed

I U/15 drenge, række 1 mødte Union søndag puljens andet ubesejrede hold, da de på udebane mødte B93.

Det var forventet at kampen skulle blive tæt, og selvom Union kom foran allerede efter 3 minutter ved forsvarsgeneralen Nicolai Mouritsen, så blev det kun til det ene mål i. Det var dog ikke fordi B93 var skræmmende, men Union formåede slet ikke at udnytte spilovertaget. B93 pakkede sig og holdte Union fra åbne chancer.

Det fik træner Ebou Jagne til at opfordre Nordvest-drengene til at tage chancen udefra. Og det gav pote. B93’s keeper havde absolut ikke nogen god dag inde i kassen, og hele 4 gange måtte han se bolde suse forbi ørerne og ind i nettet. Værst må det have været, da Nicolai Mouritsen med sit andet mål, gjorde til 0-5 med et frispark fra midtercirklen. Se målet her:

Skudforsøgene fra distancen tvang B93 forsvar frem. Det udnyttede Union klogt til at spille i bagrum og i dybden, hvilket resulterede i flere gode chancer. To af disse blev koldblodig omsat til scoring, og Union kunne trække sig fra det såkaldte topopgør 0-7. Holdet ligger nu alene i front af række 1 med 9 point for 3 kampe og en målscore på 12-3.

U/15 drenge, række 2 tabte 2. holdet snævert til Jægersborg, da det blev til et 2-3 nederlag på Genforeningspladsen.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*