Med 2,34 point pr. kamp rykker vi i DS!

Unions Københavnseriemandskab har meldt ud, at de går benhårdt efter oprykning til Danmarkserien i denne sæson. Men hvad kræver det egentligt af point og rykke op? 

Vi har sat os for at finde ud af, hvad det kræver af point for at rykke direkte op som nummer et. Hvis man ser på de seneste fem sæsoner i Københavnserien, som alle har bestået af 14 hold og dermed 26 kampe pr. sæson. Så er disse hold rykket op som nummer et med følgende pointantal:

  • 2017: FA 2000 – 61 point
  • 2016: Fremad Valby – 59 point
  • 2015: BK Skjold – 63 point
  • 2014: Kastrup – 53 point
  • 2013: Jægersborg – 53 point

63 point bør altså sikre en oprykning, da det er det højeste antal point de sidste fem år. Sæsonen, hvor BK Skjold sikrede sig den imponerende pointhøst, var samtidig den sæson, hvor alt lå til en Union oprykning inden sidste spillerunde, men hvor Union dummede sig ved at spille 1-1 i den sidste kamp hjemme mod FK Prespa. Union fik den sæson 61 point, hvilket også er den højeste pointscore for en 2 .plads. Det betyder altså, at hvis man kigger historisk på det, så bør 62 point være nok til sikre sig oprykningen. En yderligere detalje er, at Skovshoved i 2015 sæsonen sikrede sig 3. pladsen med 57 point, hvilket havde været point nok til at sikre Skovserne 1. pladsen i to ud af de andre fem sæsoner. 

62 point svarer til et pointsnit på 2,34 point pr. kamp. I øjeblikket ser det fornuftigt ud for Union, der har et pointsnit på 3 point pr. kamp efter tre kampe. Men holdet har brug for al den opbakning de kan få. Kom derfor til Emdrupparken lørdag kl. 13.00, hvor der er lokalopgør mod KFUM.

Husk at Like BK Union på Facebook – link.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*