Formanden er årets unioner

Prisoverrækkelse

Årets Unioner er Boldklubben Unions mest prestigefyldte pris. Prisen uddeles til et medlem, der I særlig grad bidrager til fællesskabet Union. Prisen tildeles af bestyrelsen I BK Union.

I år tog bestyrelsen fusen på formand Bo Sten Hansen ved at tildele ham prisen. Bo har aldrig tidligere modtaget prisen, men kunne have fået den tidligere. I 13 år har Bo været formand for BK Union. Han blev formand efter kun et halvt år I klubben, da den daværende bestyrelse så et stort talent I Bo. De så I den grad rigtigt.

Bo er en meget værdsat formand I hele klubben fra de ældste hos Masters og til de yngste hos microunionerne, hvor hans egne børn spiller. Klubben har på alle parameter rykket sig kraftigt I Bos formandsperiode, hvilket ses allertydeligst på den opgradering faciliteterne har fået de seneste år. Klubhuset er blevet udvidet, vi har fået verdens hyggeligste gård, en kunstgræsbane, hvor vi ikke tidligere havde en bane og senest et imponerende stadionanlæg på genforeningspladsen. Men Bo ser altid fremad og på trods af de imponerende forbedringer, er vi nu I gang med en opgradering af vores køkkenfaciliteter.

Et af de tydeligste eksempler på Bos måde at udtrykke Unionånden er, at på bestyrelsesmøder gennemføres beslutninger I konsensus. Bo er en eminent leder og formår at få folk til at følge et mål I fællesskab.

Når Bo skal have prisen som årets unioner I år skyldes det, at det nye anlæg på Genforeningspladsen er den foreløbige krone på hans værk.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*