Union skal i afgørende kvalkampe

Med weekendens 2-1 sejr over NB Bornholm sikrede Unions 1. hold sig ret til to kvalkampe om oprykning til Danmarksserien mod de to toere fra de to Sjællandsserierækker. Weekendens kamp mod FA 2000, der sikrede sig oprykning i weekenden med 1. pladsen i Københavnsserien, er derfor blevet en opvarmningskamp tl de to kvalkampe. 

Union skal op i mod Ballerup-Skovlunde (BSF) og Odsherred. Holdene spiller alle mod alle og det bedste hold rykker op. Det betyder, at Union spiller tirsdag d. 13. juni kl. 19.00 ude mod BSF og allerede igen fredag d. 16. juni kl. 19.00 hjemme mod Odsherred. 

Det er et par historiske kampe for Union, der kun en gang tidligere har været så tæt på Danmarksserien. Det var for to år siden, hvor Union tabte den første kvalkamp mod Oure fra Fynsserien og med det daværende oprykningssystem var ude med det nederlag.

Holdet får derfor brug for alt den støtte de kan få i de to kampe. Støt op om klubben og holdet og lad os gøre det til en historisk i uge for BK Union.

Angiv på Facebook at du deltager i udekampen mod BSF.

Angiv på Facebook at du deltager i hjemmekampen mod Odsherred.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*