Sådan så Unions bedste mandskab ud i 60´erne og 70´erne

Lars Jeppesen fra Unions Venner har været en tur i arkiverne og sat et drømmehold fra 60´erne og 70´erne.

– Kriteriet har primært været spillere der var på det bedste hold i 1960erne og 1970erne og med et vist antal 1. holdskampe. Lidt baggrund er at vi havde et supergodt talenthold (dengang 3 årgange på samme hold: 17-18-19 årgang i dag). Vi var bl.a. på tipskuponen i 1965 mod Viking (nu Rønne BK.) på Bornholm, de lå vist i 3. division dengang, siger Jeppesen og fortsætter.

– Senere i 1973 rykkede vi for første gang i nyere tid op i KS med nogenlunde samme stamspillere.

Lars Jeppesen håber at nogle af de senere årgange også vil sætte et hold.

– Jeg vil opfordre til at medlemmer/tidligere spillere der afløste os sidst i 1970erne, 1980erne og 1990erne  også sætter et All Star Hold. Der må være nogle 1. holdspiller fra dengang, Frank Hammerum, Claus Hansen og sågar også Bengt-Ole, der må kunne sætte et hold fra den periode, slutter han til bkunion.dk.

Holdet ser ud som følger:

Målmand: Bengt-Ole (Årg. 1945)
Venstre back: Poul Lenholm (Årg. 1947)
Højre back: Jan Soelberg (Årg. 1953)
Central forsvar: Elmo Lund (Årg. 1943)
Midtbane: Lars J. (Årg. 1947)
Midtbane: Jan Friis (Årg. 1948)
Midtbane: Steen Soelberg (Årg. 1944)
Offensivspiller: Preben Rosell (Årg. 1946)
Offensivspiller: Keld Walthing (Årg. 1937)
Offensivspiller: Tage Mikkelsen (Årg. 1944)
Offensivspiller: Steen Møller (Årg. 1946)

Træner: Kurt Huusfeldt (Årg. 1941)

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*