Nul mål og nul point

Efter to kampe i forårssæsonen har Union fortsat ikke fået point i Københavnsserien. Alt var ellers perfekt lørdag middag, hvor Union for første gang spillede på den nyanlagte bane på Genforeningspladsen. Med høj sol var ingen i tvivl om, at det er et fantastisk anlæg, som er blevet anlagt, hvor forholdene for såvel spillere som trænere er helt i top. Vi glæder os til at indvie det officielt.

Selve kampen mindede om sidste uges kamp mod Skjold. Union mødte en defensiv stærk modstander i KFUM, som var godt tilfreds med at stå kompakt tilbage på banen og forsvare sig. Union havde igen svært ved at åbne modstanderen op og havde bolden meget uden at blive rigtigt farlige. KFUM var til gengæld effektive og bragte sig foran 0-1 i første halvleg på en af deres eneste chancer.

Union fik aldrig dirket KFUM forsvaret op og måtte se sig besejret igen. Union har mulighed for at få forårets første sejr allerede på onsdag, hvor B93 tager i mod.

Husk at følge Union på Facebook.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*