Union går all in på oprykningen til det forjættede land!

Inden for de sidste år, har vi flere gange på målstregen misset oprykningen til det forjættede land: Danmarksserien. 2017 bliver forhåbentlig året, hvor vi endelig kan sikre os oprykningen, og chancerne er ikke blevet mindre efter det i går lykkedes at tilknytte tidligere 1. holdsspiller Kasper Thorsvang til 1.holdet, således at han indgår i trænerteamet sammen med Træner Morten Vinther og assistenttræner Casper Johansson. Han vil samtidig også have en rolle i at sikre en rød tråd fra ungdomsafdelingen og helt op til 1. holdet.
Tilmed er det lykkedes at forlænge aftalerne med Morten og Kasper, så de løber frem til sommeren 2020. Samtidig udvides Mortens ansvarsområde, så han bliver teamleder for hele trænerstaben i seniorafdelingen. Længden på aftalen var et fælles ønske, da både trænere og klub ser nogle ekstremt spændende perspektiver for førsteholdet de næste 3-5 år.
Et førstehold kan kun fungere optimalt, hvis de øvrige seniorhold også spiller, og derfor var det også vigtigt for klubben, at Mikkel Mandrup og Mads Porsborg har sagt ja til at forsætte for 2. senior frem til vinteren 2019.
Eneste brik i puslespillet, som endnu mangler, er en træner til vores 3.hold, så hvis I kender en seriøs kandidat, som vil med på holdet, så skriv til bostenhansen@yahoo.com .
Frem til sæsonstart på det nye Genfield Road, vil der være interviews med de enkelte trænere om deres ambition for sæsonen, og som det sidste kan det nævnes, at en god håndfuld nye talentfulde spillere har meldt deres ankomst til sæsonstart d. 21/1, kl 12.
Vi ses på Genfield Road til sæsonstart – Union er din ven!