Pensionist reddede sejr i sidste minut

Serdal Zulfer

Lørdag skulle Unions Københavnsseriehold helt hen i overtiden for at sikre sejren over BK Skjold. Det skete da indskiftede Serdal Zulfer scorede til 2-1. Serdal Zulfer var blevet indkaldt til truppen grundet en del afbud og det skulle altså vise sig som en god ide, at indkalde den farlige offensivspiller, der ellers troppede ned med fodbolden i sommers for at få mere tid til familien.

I 1. halvleg havde Ingolf Troensegaard flot sparket Unio i front i kampen, der blev spillet på Brønshøj Stadion, da Genforeningspladsen fortsat er under ombygning.

Sidst Skjold og Union mødtes var i Fælledparken forrige sæson, hvor de to hold kæmpede i toppen af Københavnsserien. Union var bagud og havde spillet en skidt kamp, men formåede at vende kampen og i sidste minut score et sejrsmål, der bragte Union meget tæt på oprykning. Det mislykkedes dog som bekendt og Skjold rykkede op i stedet. Union er altså ved at udvikle en god tendens med at spille spændende kampen, der i sidste ende vender Unions vej, lad det endelig fortsætte.

Husk at gør som 800 andre og følg Union på Facebook.