Union nummer 1 i Københavnsserien

Lørdag stod Union overfor en svær opgave i Københavnsserien, da nummer 1 fra KB tog i mod på Frederiksberg Stadion. Opgaven så på forhånd svær ud, da Union havde en del afbud fra folk, der normalt ville være at finde i startelveren.

På positiv siden var der comeback til Kasper Thorsvang efter, at han i et lille år har befundet sig på Grønland. I forsvaret gjorde 2. holdstræner Mads Porsborg også comeback for denne ene kamp.

Udskiftningerne på holdet lod ikke til at påvirke Union, der ved pausen førte 2-0. 1-0 målet blev sikret af Ingolf Troensegaard efter direkte spil og et køligt chip. 2-0 målet stod Ulrich Husum Sand for efter fint opspil, hvor Patrick Hørbye havde næstsidste fod på bolden. I 2. halvleg lukkede tilbagevendte Kasper Thorsvang kampen efter et flot gennemspillet angreb med Michal Sadlo i oplæggerrollen.

Københavnsserien er meget tæt, men pt. en nydelse at se Union i top!

Husk at følg Union på Facebook – link.