Så starter anlæggelsen af den nye Genforeningsplads

Kommunen har oplyst, at arbejdet med opgraderingen af Genforeningspladsen starter mandag d. 18 juli. I følge tidsplanen vil det færdige anlæg stå klar i starten af 2017, hvilket betyder, at hvis planen overholdes kan BK Union igen anvende Genforeningspladsen til hjemmekampe fra foråret 2017.

Det er et rigtigt spændende projekt, der går i gang. Genforeningspladsen vil blive dækket af kunstgræs og tilskuerfaciliteterne ved blive opgraderet med en vold med indbyggede trin. En lille hus bliver anlagt, der kan anvendes som kiosk ved aktivitet på anlægget og ligeledes til skøjteudlejning i vinterhalvåret. Det skal desuden nævnes, at der kommer net bag målene og lysmaster til anlægget.

Det nye anlæg bliver en væsentlig opgradering af faciliteterne for BK Union og vi skal nok opdatere på hjemmesiden, når der komme nyt om arbejdet.