Det startede så skidt…

Serdal Zulfer

Det var en meget vigtigt kamp for Unions Københavnsseriehold, da 2. Påskedag mødte en af de direkte rivaler i bunden fra KB. På trods af de mange skader på Unionholdet skulle kampen helst give 3 point.

Det så dog skidt ud i starten af kampen, hvor KB hurtigt bragte sig foran og for at gøre det onde værre, var det Matti Stampe, der var en profil for Union sidste sæson, der to gange bankede bolden i krydset bag Christian Hammerum i Union målet.

Men så viste holdet en moral, der kan blive afgørende i forårets kamp for overlevelse. Inden halvleg reducerede Serdal Zulfer efter en flot soloaktion og kort inde i anden halvleg udlignede samme spiller på et hovedstød. For at fuldende det flotte comeback scorede indskiftede Mads Hansen til slutresultatet 3-2.

Det var efterfølgende et lettet og glad hold, der kunne lade sejrssangen galde i omklædningen under Frederiksberg Stadion. Forhåbentligt blot første af mange gange den sang lyder i foråret.

Husk at følg Union på Facebook. #Unionerdinven