Tanker ovenpå lørdag (læserbrev)

I lørdags skulle Union spille den sidste kamp, som med en sejr ville sende 1. holdet i Danmarksserien.

Der var mødt rigtig mange op og en del af vore gamle medlemmer dukkede ligeledes op til en festlig dag med et resultat, som jeg i hvert fald var sikker på ville falde ud til Unions fordel…..

Jeg havde svært ved at finde ro under kampen, som jo udviklede sig med en hurtig scoring til Prespa. Resten af kampen var et stort pres, stemningen var intens og skuffelsen så meget desto større, da dommeren blæste kampen af med resultatet 1-1 – hvilket ikke var tilstrækkeligt til oprykning til DS.

Min sindsstemning var, at jeg følte mig træt, skuffet og ærgerlig over, at vores spillere ikke kunne klare denne sidste kamp. Senere på aftenen var jeg til Landskamp i Parken, hvilket jo blev en opmuntrende oplevelse.

Jeg vil dog her inden de afgørende kval.kampe sige, at 1.holdet og trænerne har givet os tilskuere rigtig mange gode oplevelser i løbet af sæsonen – det siger jeg tak for.

Jeg vil selvfølgelig være tilstede på Onsdag på Sorø stadion og vil her heppe på vores dygtige spillere – op på hesten igen, drenge.

Mange hilsener,

Henrik Danielsen