Velduftende pomade drenge sendt hjem til whiskybæltet med nederlag

Unions 2. senior skulle tirsdag aften spille om vigtige points, da Skovshoved kiggede forbi. Efter en lidt blandet start på sæsonen, trænerskifte, og senest et 6-0 nederlag til Brønshøj, var det op til drengene at vise karakter og indstilling fra start.

Trods de gode intentioner var det whiskeybæltets drenge, der startede bedst. Union lod sig presse lidt for langt tilbage, uden at det dog udmøntede sig i store muligheder til gæsterne. Alligevel skulle Skovshoved komme forand 1-0, da de udnyttede en friløber, som ellers lugtede af offside. Herefter fik Union kontrol over kampen. Defensiven stod kompakt, spillet blev flyttet længere frem på banen, og efter eminent forarbejde af Mads H og Paddy, kunne Mathias Steen bringe balance på måltavlen. Union havde efterfølgende flere gode chancer, men 1-1 ved pausen.

I 2 halvleg fortsatte Union de gode takter og en velspillende Søren “gråspurv” Pedersen, havde næstsidste fod Spå først Paddys kanonhug, og senere Mathias Steens andet mål. 3-1! Trods et skovshoved pres, samt en scoring, kæmpede Union forbilledligt og kunne køre en velfortjent 3-2 sejr hjem.

Alt i alt en stærk indsats, hvor drengene tacklede igennem, bakkede hinanden op og løb de ekstra meter, så de velduftende pomadedrenge kunne smutte hjem med et nederlag i bagagen.