Nyt trænerteam til 2. senior

John Emil Winberg

2. holdstræner Erik Nielsen valgte i sidste uge at trække sig fra stillingen af personlige årsager. Unions bestyrelse er dog glade for, at det på meget kort tid er lykkedes at samle et meget kompetent trænerteam, der skal stå for 2. holdet i resten af foråret og forhåbentligt føre holdet til overlevelse i Serie 1.

Det nye trænerteam består af John Emil Winberg og Kasper Thorsvang.

John Emil er i forvejen ungdomformand, 3. holdstræner , bestyrelsesmedlem og meget andet i klubben. Han er desuden en meget kompetent fodboldtræner med flere DBU træneruddannelser i bagagen og meget vellidt i hele klubben.

Kasper Thorsvang er normalt en af de bærende krafter på klubben 1. hold, men er blevet sat ud af spillet i resten af foråret med en skade, hvilket gør, at han kan bidrage i en trænerrolle.

Holdet træner tirsdag og torsdag kl. 18.00 sammen med 3. holdet. De to trænere debuterer på tirsdag, når de skal på besøg på Amager, hvor Fremad Amagers 2. hold tager i mod kl. 19.00.