Mads Porsborg: Jeg er både 1. og 2. holdsspiller

Mads Porsborg har i flere år været et af de mest sikre kort på holdkortet til 1. holdetskampe. Det har dog ændret sig lidt.

Du valgte i denne sæson at trappe lidt ned på 1. holdet, men har alligevel spillet nogle kampe. Ser du sig selv som 1. eller 2. holdsspiller?

-Ja, det er korrekt. Jeg har ikke så store ambitioner mere og vil gerne trappe lidt ned for træningsmængden, så jeg har i efteråret spillet flest kampe for 2’eren. Jeg har dog en aftale med Morten om at træne med 1’eren og ellers hjælpe til, hvis de har brug for det. Så svaret må være, at jeg er både 1. og 2. holdsspiller, hvilket jeg har det helt fint med. Jeg har efterhånden været mange år i klubben, har masser af venner på begge hold og føler mig værdsat ligegyldig hvor jeg spiller.

Hvad er forklaringen på de flotte resultater på både 1. og 2. holdet?

En forklaring er i hvert fald, at begge hold i sommerpausen blev markant forstærket. Det er nogle gode gutter, som både bidrager socialt, sportsligt og har været med til at skabe et bedre træningsmiljø, hvilket har smittet af på kampene. Det har været en fornøjelse at være en del, af et så stabilt efterår for begge seniorhold.

Hvad skal klubben gøre for at flytte sig det sidste stykke og have hold i både DS og Serie 1?

Langt hen af vejen er jeg overbevist om, at man er på rette vej. Vi har været oprykningskandidat i en del år, så jeg tror klubben er gearet til at prøve sig af I DS efter sommerferien. I henholdsvis DS og serie 1, ser jeg det som en udfordring, at man i seniorafdelingen bibeholder et stærkt fællesskab og ikke mindst den berømte “Union ånd”, selv om man skulle løbe ind I lidt flere nederlag.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*