Seniornyheder
20. februar 2012 - 15:49 af: Søren Pedersen
Søndag spillede Union 2 årets 2. træningskamp på udebane mod FB. Læs mere her.
Det blev en kamp der mindede meget om
sæsonens førte træningskamp, da man også kom bagud men formåede at vende
det og vinde kampen og vinde 2-4.
Thomas Tyr indtog sin vante plads på
midtbanen med anførerbindet om armen og markerede sig ved at presse en
FB spiller til at lave selvmål og derudover score to gange, hvoraf det
ene var et flot mål direkte på frispark. Kampens sidste Union mål blev
sat ind af den evigt glade Muddi, der scorede på banen, der også havde
lagt kunststof til ungersvendens første mål på seniorplan.
Kampen var bestemt ingen fodboldmæssig nydelse men holdet fik nogle
kilometer i benene og fik vist god moral ved endnu engang sejre på trods
af at være kommet bagud.
Holdets næste kamp finder sted næste onsdag
mod Unions oldboys hold. Til denne kamp har den nye træner Mikkel
Stasiak bebudet, at man vil begynde at arbejde med presspillet. Så det
skal blive spændende at se om holdet vil være i stand til at presse
klubbens rutinerede oldboys hold.